Nye anbefalinger fra Etisk Råd betyder, at det højst sandsynligt snart bliver lovligt at aflive mænd. En lettelse for mange, men eksperter frygter, at flere vil opgive adfærdstræning i utide.
De fleste, der har prøvet at holde mand ved, at disse ellers kærlige og trofaste væsener i løbet af kort tid kan udvikle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som selv ikke målrettet træning kan ændre.
Selvom den sidste rest af værdighed forsvinder, når manden rammes af disse symptomer, har aflivning indtil nu været forbudt. Men nye anbefalinger fra Etisk Råd baner vej for en lovændring.
Forstår mere, end man skulle tro
Birger Holm, der er teolog og medlem af Etisk Råd, forklarer, at de nye anbefalinger er foretaget med udgangspunkt i manden selv:
“Nyere forskning viser, at mænd har højt udviklede kognitive funktioner, og meget tyder på, at de også har nærmest menneskelignende følelser. Så selvom de ikke kan give udtryk for det, forstår de ofte mere, end man skulle tro. Derfor mener vi, at aflivning i visse tilfælde kan være den mest humane løsning”.
Urinstænk på toiletbrættet og krummer i sengen
Bitten Nørlund Hansen er blot en af mange, der holder mand. I 45 år har hun levet side om side med Bent-Ole, der den seneste tid har vist tegn på alvorlige adfærdsforstyrrelser.
Bent-Ole er en af de mænd, som det er lykkedes at gøre helt renlige. Men Bitten har bemærket, at han oftere og oftere efterlader urinstænk på toiletbrættet.
“Han er også begyndt at slæbe sin mad ind i sengen og kan finde på at lægge sig i alle de krummer, han efterlader. Og han virker helt ligeglad med, at han er ulækker,” siger Bitten ulykkeligt.
Merete Vetterbys mand reagerer blot med en utydelig brummen, når han bliver konfronteret med sin uhumske adfærd. (Privatfoto)
En lignende uværdig adfærd har Merete Vetterby på 41 år oplevet hos sin mand, Robert, der både piller næse og klør sig i skridtet, mens familien kigger på.
“Han brummer bare lidt, når man beder ham opføre sig civiliseret. Eller mumler og kigger væk. Han svarer aldrig tydeligt og siger aldrig undskyld. Han må virkelig skamme sig,” vurderer hun.
Kan nå langt med træning
Som det er nu, kan Bitten og Merete intet stille op med mændenes uhumske adfærd. De er derfor glade for at høre om Etisk Råds nye anbefalinger og mener begge, at aflivning må være i mændenes egen interesse.
Men mandepsykolog Karen Kjeldsen deler ikke de to kvinders glæde. Hun mener, at nænsom, men intensiv træning kunne afhjælpe mændenes uhensigtsmæssige adfærd.
“Det kommer bag på mange, hvor langt man kan nå med målrettet træning,” fortæller hun. “Problemet er, at de danske myndigheder har været for dårlige til at informere borgerne om tilstrækkeligt effektive metoder.”
Kjeldsen medgiver dog, at aflivning i nogle tilfælde vil være bedst for alle parter.
“Men det kan være en stor sorg at skille sig af med en ellers kærlig og trofast mand, der jo ofte bliver betragtet som et fuldgyldigt medlem af familien,” siger hun.
Artiklen blev oprindeligt bragt den 26. juni 2011.
Forfatterkommentar af Zenia Larsen
I love the smell of male-bashing in the morning!
Egentlig hader jeg kun mænd en lille smule. Ikke meget mere, end jeg hader kvinder. Men eftersom jeg er den eneste på redaktionen, der hverken praktiserer hetero-, homo- eller biseksualitet – og derfor har ryggen fri – har jeg påtaget mig den byrde at være hende, der bruger mest krudt på at uddele kønschauviniske lussinger.
Som med alle RokokoPostens andre historier er denne her naturligvis opdigtet. Etisk Råd har ikke talt om, at det måske kunne være godt at tillade aflivning af mænd. Jeg tror ikke engang, der sidder en teolog ved navn Birger Holm i rådet.
Men det passer, at mænd efterlader urinstænk på toiletbrættet, og jeg er overbevist om, at pænt mange mænd kan finde på at slæbe mad med i seng og lægge sig i krummerne bagefter uden at synes, der er noget odiøst i det.
Mænd, der piller næse og klør sig i skridtet (også i omvendt rækkefølge uden at vaske hænder), findes helt bestemt også – ligesom vi alle kender de mænd, hvis numsers frihedstrang er stærk nok til at presse buksekanten ned.
Der findes så sandelig også kvinder, der kan bruge timers selskab med andre kvinder på at “undre sig” (hvilket er en kvindelig eufemisme for “på ingen måde at bifalde”) over, at den slags mænd overhovedet vil være sig selv bekendt.
Og der findes ganske bestemt kvinder, der laver den klassiske fejlslutning: Når jeg synes, at noget er skamfuldt, og han svarer uartikuleret og nægter at sige undskyld, så må det skyldes, at han skammer sig så meget, at han slet ikke vil være ved det, han gør.
Glemte jeg at nævne adfærdspsykologen? Jamen adfærdspsykologen findes skam også. Hvem kender ikke politiker/journalist/partner/kollega/fag-eksperten, der hopper med på den absurde præmis, men peger på en helt anden løsning end dem som pøblen i sin dårskab har fundet på at diskutere?
“Endelig bliver det lovligt at aflive mænd” er i øvrigt RokokoPostens til dato mest likede og delte artikel. Jeg håber, at det er et tegn på, at mange har følt sig ramt på den gode måde.
Morale?
Klø dig i skridtet, spis i sengen, kims ad dine medmennesker, og leg besserwizzer som du lyster. Det er din ret som et frit menneske, og ingen af disse brister får planeten til at dreje den anden vej rundt.
