Cannabis bliver ofte kaldt et gateway drug, der baner vejen for hårde stoffer. Men faktisk er det hashens evne til at skabe ustyrlig shawarmatrang, som man skal passe på, mener ekspert.

Selvom mange undersøgelser har vist, at cannabis er et relativt ufarligt stof i forhold til fx alkohol, påpeger fortalere for en fortsat kriminalisering, at et forbrug af hash kan føre til misbrug af hårde stoffer.

Hash bliver dermed et gateway drug (adgangsstof, red.) til narkotika som kokain og heroin.

Men det er slet ikke det værste, mener ekspert i cannabisrelateret gastronomi, professor Claus Østergaard, der siden januar har forsket i den farlige forbindelse mellem hash og rullekebab, også kaldet shawarma.

På Center for Rusmiddelforskning i Aarhus har Østergaard og hans fire assistenter fulgt en række hashbrugere for at måle de kortsigtede effekter af deres stofindtagelse.

“Vi undersøgte mennesker, der havde røget dagligt i flere år, og nogle, der blot delte en joint til en fest i ny og næ. Her var det tydeligt, at den første gruppe udviste markante tegn på et sygeligt forbrug af rullekebabber, der toppede mellem 3 og 4 om natten,” forklarer Claus Østergaard, der ikke tøver med at kalde hashens medvirken til shawarmaspisning for en “skræmmende opdagelse”.

Skittles og falafel en del af misbruget
Samtidig så man også hos de sporadiske jointrygere en forhøjet aktivitet i den del af hjernen, der styrer trangen til sukker- og saltholdig mad.

“Hos dem, der røg 1-2 joints om ugen, typisk i weekenden, blev denne trang eksemplificeret ved, at de igen og igen råbte på Skittles (slikpastiller med frugtsmag, red.), mens en mere hyppigt rygende gruppe ofte tyede til ostepops og flødeskum på dåse, når klokken havde passeret midnat,” siger Claus Østergaard, der mener, at skoler og misbrugscentre bør sætte større fokus på denne hashskabte afhængighed.

“Vi taler meget om, hvordan cannabis kan føre til heroinmisbrug, men ingen nævner de enorme mængder kebab, falafel og frugtslik, som hashbrugerne er ude af stand til ikke at indtage efter et par joints. Jeg mener, at vi som samfund bør tage fat om problemet – om ikke andet, så for vores børns skyld,” slutter forskeren.