Foto: Bobby Flagga, Flickr

En resolut og heroisk indsats fra EU og præsident Van Rompuy har forhindret en altødelæggende krig mellem Tyskland og Frankrig.

Det er mandag morgen. Stemningen er anspændt her på grænsen mellem Tyskland og Frankring. Tusinder af tanks står truende opstillet over for hinanden, klar til med sekunders varsel at kaste Europa ud i en ødelæggende krig.

For nok er den tågede og frostklare decembermorgen isnende kold, men ikke så kold som luften mellem to af Vesteuropas stormagter.

Freden er sikret
En strid om den maksimale rente på statsgaranterede lån til bilindustrien har gradvist forsuret de to landes forhold. Og ganske som i 1914 og 1939 står Europa i en situation, hvor den mindste gnist kan antænde krigens bål.

Men ikke denne gang. For pludselig flænges den spændte tavshed af et udråb på hollandsk:

“Freden er sikret! EU har tvunget parterne til forhandlingsbordet og gennemført en svært tilgængelig fredsaftale på 2153 sider, der vil føre til øjeblikkelig demilitarisering,” råber en hvidhåret mand fra grænselandet mellem de to hære.

Jubelråb for Rompuy
Soldater på begge sider mumler forvirret, mens udmeldingen simultantolkes til tysk, fransk og 21 andre anerkendte EU-sprog. Men snart efter er stemningen euforisk.

“Præsident Herman Van Rompuy er kommet fra EU og har sikret freden!” råber en, hvorefter tusind struber løfter sig i hyldestråb.

“Hurra for Herman!”, “Hurra for EU – fredens projekt!” lyder det fra soldaterne, der jublende krydser frontlinjen og i en fredsrus kaster sig om halsen på folk, der indtil for få øjeblikke siden var deres dødelige fjender.

Beslutsomhed vigtigst
Mens soldaterne spontant afsynger EU-hymnen, Beethoven og Schillers “Ode an die Freude”, fortæller en tysk officer med glædestårer i øjnene, hvorfor EU er fredens projekt:

“Selvfølgelig er samhandlen vigtig. Men den var jo også større end nogensinde inden Første Verdenskrig, og se hvordan det gik.”

“Nej, den store forskel er, at vi i dag har et beslutsomt EU og modige lederskikkelser som Rompuy og Barroso. Dem kan vi ikke takke nok for at undertrykke Europas ellers naturlige tendenser til krigsførelse,” siger den lettede officer.