For mange ambitiøse forældre er det livsvigtigt, at barnet bliver luciabrud. Derfor tyr mange til bestikkelse og afpresning.
I dag er det luciadag. Over hele landet tænder små og store børn lys, og forventningens glæde over at gå i det årlige luciaoptog iført hvid kjole er stor.
Men for pædagogerne i den private institution Grønnevang i Odense er december måned et mareridt. Her har man forgæves forsøgt at finde en løsning på de problemer, der opstår, når luciadagen nærmer sig, og luciabruden skal findes.
“Der er meget prestige forbundet med at være luciabrud, og forældrene vil gøre alt for deres børn,” fortæller Mette Forsberg, der er souschef i Grønnevang.
Fra pebernødder til iPad
Ifølge hende er forældrenes forsøg på bestikkelse i forbindelse med luciaoptoget blevet reglen snarere end undtagelsen.
“Det startede lidt uskyldigt med, at de lagde små poser med pebernødder i pædagogernes dueslag. Men sidste år måtte jeg afvise gavekort til både biografer og restauranter. I år har de beskidte metoder nået helt uhørte højder,” forklarer souschefen, der for et par uger siden modtog en spritny iPad fra et forældrepar med beskeden “Så tror jeg, vi har en aftale”.
Efter den episode satte Mette Forsberg grænsen og startede en protestgruppe på Facebook, der på få dage fik over 25.000 medlemmer. Medlemmerne udvekslede så grelle erfaringer, at over 100 institutioner landet over besluttede sig for at boykotte luciadagen.
BUPL skrider ind
Det har fået en stor gruppe forældre til at reagere ved at gøre livet surt for pædagogerne.
“En uge i træk kom forældrene først en time til halvanden efter lukketid. De havde også givet familien streng besked på ikke at tage telefonen, hvis der blev ringet efter klokken 17 fra børnehaven,” forklarer pædagog Karen Meng, der oplevede mange lange dage i Grønnevang.
Formanden for pædagogernes fagforening, BUPL, Henning Pedersen, er blevet underrettet og vil nu gå ind i sagen.
“Jeg er rystet over det, der foregår, men mest af alt er jeg rigtig ked af, at børn og pædagoger bliver taget som gidsler,” lyder det fra Henning Pedersen.