Vinteren er en kold, beskidt og meningsløs fiasko. Selvom den har en slags funktion som social katalysator, er årstiden samlet set fuldstændig overflødig.

Når man tænker på, hvor mange versioner af vinteren er gået forud for denne, er skuffelse uundgåelig. Årstiden har haft æoner til at rette sine mange fejl, men lytter hverken til klager, klaprende tænder eller hjemløse med hypotermi.

Først og fremmest er vinteren kold. Alt for kold.

Tidligere tjente kulden et hygiejnisk formål, fordi den slog bakterier ihjel. Men i dag løser moderne medicin og desinfektionsmidler det problem langt bedre. Kombineret med det meningsløse mørke er vinteren mere sygdomsfremkaldende end -forebyggende.

50 nuancer af grå
En af de få variationer, som vinteren byder på, er sneen, der falder på tilfældige og ofte ubelejlige tidspunkter. Det er svært at se meningen med denne sne, som mange fejlagtigt kalder hvid. For der er nærmere tale om en trøstesløs palet med mindst 50 nuancer af grå samt et miskmask af brun – og gul, hvor hunde og fulde mænd har ladet vandet.

I det hele taget er manglen på mening den helt store svaghed ved vinteren. Som beskuer spørger man sig selv:

“Hvad vil vinteren med sin eksistens? Er den et kunstværk eller en brugsgenstand? Er intentionen blot at forvirre?”

Svaret udebliver, og den enkelte må drage sine egne konklusioner. Måske er det netop det, vinteren vil have os til, men i så fald mangler det minimum af referenceramme, som kræves for, at noget kan anerkendes som meningsfuldt.

Min sne er pænere end din
Men selvom vinteren skuffer fælt, når det kommer til kundens, brugerens eller beskuerens oplevelse, må man erkende, at den har en vis funktion som social og kulturel katalysator.

Det ene billede af sne og kulde efter det andet fyger gennem de sociale medier:

“Se min sne – den er pænere end din sne!” synes det underliggende budskab at være.

Men at vinteren katalyserer social og kulturel udveksling er ikke i sig selv nok til at kalde den vellykket. Så skulle Sidney Lee jo også være vellykket.

Vinteren har ingen reel værdi, og det er en katastrofe, at den gentager sig år efter år uden tegn på forbedring eller erfaringsopsamling.

Karakter: ½ cembalostreng.