Børn og unge udsættes for over 100 timers farlig kemi om året, viser ny undersøgelse. Skræmmende tal, indrømmer undervisningsministeren og lover at tage højde for problemet i den kommende folkeskolereform.

En elev i 7. klasse kan risikere et skoleskema proppet med op til 60 timers kemi om året. To år senere ryger timetallet op på mindst 90, og vælger man den naturvidenskabelige linje på gymnasiets A-niveau, lander man på 125 årlige timer.

Dette er accepteret praksis på folkeskoler og i gymnasier, viser en ny undersøgelse af Undervisningsministeriets vejledende timetal, som Center for Økologisk Helhedslærdom på Syddansk Universitet har foretaget.

”Det er chokerende, at Undervisningsministeriet godkender skoleskemaerne, når det er dokumenteret, at de unge tager skade af den farlige kemi,” fortæller chefforsker Torben Lassen, der har sammenlignet timeplaner for 90 folkeskoler over hele landet.

Overvejer øko-privatskole
En af disse skoler er Skolegades Skole i Nordjylland, hvor Lise Tønning, der er mor til 14-årige Villads, er oprørt over den store mængde kemi i sin søns undervisning.

”Når jeg sender Villads i skole, har jeg tillid til, at han bliver behandlet godt. I stedet propper man drengens skema med farlig kemi uden at tænke på hans helbred,” siger hun og overvejer at lade sin søn tage 9. klasse på en økologisk privatskole, ligesom hun kraftigt vil fraråde ham at vælge naturvidenskabelige fag på gymnasiet.

Heller ikke undervisningsministeren, Christine Antorini (S), var klar over, hvor meget kemi der bliver sendt ud på folkeskoler og gymnasier, men lover at tage hånd om problemet, når den nye folkeskolereform skal forhandles.

Molekylær mangfoldighed
”Regeringen går helhjertet ind for at gøre Danmark til et sundt og bæredygtigt land, ikke bare når det kommer til langsigtede klimaplaner. Også på daglig lavpraktisk basis skal vi gøre vores yderste for at sikre vores børn en naturlig skolegang, hvor kunstig og farlig kemi holdes på et minimum,” erklærer Antorini, der allerede har planlagt et møde med Danmarks Lærerforening for at drøfte muligheden for en mere økologisk skolegang.

”Jeg har allerede fået positive meldinger fra Anders Bondo Christensen, der gerne vil omdøbe kemifaget til fx ’molekylær mangfoldighed’, så jeg er overbevist om, at vi nok skal løse problemet,” slutter Antorini optimistisk.