Børn idealiserer kernefamilien og elsker traditioner foruroligende meget. Det er konklusionen i en ny rapport, som en forsker i reaktionærisme netop har udgivet.

“Børn synes at have en helt urimelig præference for traditionelle familiestrukturer.”

Sådan siger Jan Nymark, der er professor ved Syddansk Universitets Center for Børnesociologi og har brugt de sidste tre år på at undersøge forekomsten af reaktionære tankesæt hos børn mellem 0-8 år. Resultaterne er netop udkommet i rapporten “Kernefamiliarisme og konformitet? Træk af reaktionær idealdannelse hos kommende generationer”.

Her peger Nymark på, at en klar overvægt af alle respondenterne angiver to samboende forældre som deres foretrukne livsform.

Et uholdbart ideal
Ifølge professoren er denne opfattelse af den ideale familie dog uholdbar.

“Børn bliver nødt til at droppe de urealistiske og antikverede krav til deres forældre og indstille sig på, at vi lever i år 2013, hvor en familie også kan være en enkelt forælder, en hel landsby eller en meget antropomorf panda. Børn skal erkende, at de er omgivet af ældre og klogere mennesker, der bedre end dem selv ved, hvad børnene bør mene,” siger Jan Nymark.

Elsker traditioner
En anden bekymrende og reaktionær tendens, som Nymark peger på i sit studie, er, at børn tilsyneladende i høj grad foretrækker forudsigelighed og ritualer.

“Børn kræver igen og igen at få læst samme bog, vil fejre jul og fødselsdage på præcis samme måde år efter år og leger hele tiden de samme stereotype lege. I stedet for at favne verden i dens mangfoldighed vælger de at søge tryghed i faste mønstre og vante traditioner, hvilket hæmmer både dem selv og deres forældre,” forklarer Nymark.

Ikke partipolitisk
Resultaterne til trods mener Jan Nymark dog ikke, at man entydigt kan placere børn på en politisk skala.

“Sådan kan man ikke stille det op. Selvom børn, særlig når det kommer til legetøj, er lige så optagede af den private ejendomsrets ukrænkelighed som Martin Ågerup, er de ikke så politisk entydige. De fleste børn mener nemlig også, at de har betingelsesløst krav på gratis forsørgelse og omsorg fra deres omverden. De græder endda højlydt, når dette ikke bliver imødekommet, hvilket trækker i en anden politisk retning,” siger Jan Nymark.