På et lærerværelse i Danmark er en gruppe kolleger godt trætte af Hannes ligegyldige oplysninger om vejret, katten, ungerne og gårsdagens aftensmad.
“Sikke en dejlig morgen! Børnene opførte sig eksemplarisk, og cykelturen til arbejde var bare så smuk!”
41-årige Hanne Hjort kommer smilende ind på lærerværelset på gymnasiet, hvor hun arbejder. Et par af kollegerne går hen for at tale med hende, men flere andre bliver stramme i ansigterne og går hurtigt deres vej.
RokokoPostens reporter følger efter samfundsfagslærer Peter Jespersen, der nærmest tramper i gulvet af raseri.
“Hun taler kun om ligegyldige hverdagsting. Det er til at blive idiot af!” mumler han indædt, mens han går hen mod kopirummet, hvor snakken om Hannes uacceptable adfærd allerede er godt i gang.
Politik og sofistikeret humor OK
“Jeg fortæller da heller ikke om ethvert skridt, som mine unger tager,” fnyser årsvikar Janni Karlsen.
“Nej,” istemmer Peter Jespersen.
“Det er uacceptabelt at bringe den slags emner på banen i et så offentligt rum, som et lærerværelse trods alt er.”
I kopirummet er man enige: Allerhelst skal man kun tale om noget, man har set eller hørt i medierne, med mindre man altså selv sætter gang i en seriøs og samfundsrelevant debat.
“Men det er da også i orden at sige noget humoristisk, hvis det altså er sofistikeret og ikke bare en eller anden plat joke, man har hørt fra en anden,” tilføjer matematik- og naturfagslærer Torben Olsen.
Vil gerne have kageopskriften
På lærerværelset ser Hanne og de tilbageblevne kolleger på et billede af en kage, som en af de andre bagte dagen før.
“Den ser vildt lækker ud! Må jeg ikke få opskriften?” spørger Niels Bentsen, der underviser i engelsk og billedkunst.
Han kan ikke se noget problem i, at man deler hverdagens små trivialiteter med hinanden.
“Vi respekterer da også, at de gerne vil diskutere politik her på lærerværelset, selvom det ikke interesserer os,” lyder det fra idræts- og spansklærer Iben Jørgensen.
Men det kan ikke sammenlignes, mener Peter Jespersen:
“Der er den forskel, at det er udtryk for dannelse at være uinteresseret i andre menneskers privatliv, mens det er udtryk for manglende dannelse at være uinteresseret i den aktuelle samfundsdebat.”
