Foto: Victor Maltby, Freeimages.com

Foto: Victor Maltby, Freeimages.com

En forskergruppe fra Bruxelles har fundet væsentlige forskelle på muslimers og rotters ynglemønstre.

En hunrotte føder typisk mellem fire og syv unger efter en drægtighedsperiode, der varer godt og vel 20 dage. En muslim føder typisk et barn efter en drægtighedsperiode, der varer cirka ni måneder.

Det viser en omfattende komparativ undersøgelse af rotters og muslimers ynglemønstre, som en gruppe forskere fra Bruxelles netop har offentliggjort.

“Vi har gennem de sidste mange år jævnligt hørt folk sige, at muslimer yngler som rotter, men der fandtes ingen forskningslitteratur, der kunne be- eller afkræfte påstanden,” fortæller forskningsleder, Claire de Beaux, om baggrunden for projektet.

Primater og havpattedyr
Undersøgelsens konklusion er klar: Muslimers ynglemønstre og reproduktionsstrategier er så forskellige fra rotters, at påstanden om, at muslimer yngler som rotter, må afvises.

“Faktisk har muslimernes reproduktionsstrategier langt mere tilfælles med større primater og mellemstore havpattedyrs,” fortæller de Beaux.

Disse arter har nemlig, i lighed med muslimerne, en klar K-strategi, hvor rotternes lægger sig tættere op ad r-strategien.

Kvalitet over kvantitet
Det betyder, forklarer de Beaux, at muslimerne, ligesom de større primater og mellemstore havpattedyr, satser på yngelpleje for at sikre overlevelsen af flest mulige af deres afkom. Hvor r-strategien følger en model med mange unger og lav eller ingen yngelpleje.

“Det ekstreme eksempel er de fiskearter, der lægger millionvis af æg, som de aldrig siden opsøger, så med dem in mente kan man naturligvis godt sige, at muslimer minder mere om rotter end om fisk,” medgiver hun.

De Beaux afviser dog, at sammenligningen er brugbar.

“Vi kender ikke til nogen art, som i gennemsnit får færre end 1 unge per kuld, og derfor er sammenligningen i sidste ende absurd.”

Herhjemme bliver undersøgelsen modtaget med stor entusiasme. Biolog Søren Vestergaard fra Aarhus Universitet håber at kunne trække på den belgiske forskergruppes erfaringer.

“Jeg skal nemlig snart i gang med en anden undersøgelse, der sammenligner rotters flugtmønstre fra synkende skuder med en anden undergruppe af homo sapiens, nemlig SF’ere,” forklarer han.