Foto: Hans Splinter, Flickr
Påstanden om, at angelsakserne skjulte avancerede katapulter og giftige urter, var en løgn, afslører historiker. Dermed er de danske vikingers plyndringer dybt ulovlige og bør undersøges af en kommission.
For omtrent 1000 år siden drog danske vikinger over Den Engelske Kanal for at røve beboerne i det, vi i dag kender som England. Huse blev plyndret, kvinder voldtaget og uskyldige angelsaksere dræbt i vores forfædres drabelige togter.
Indtil nu har den officielle forklaring lydt, at to af kongerne var i gang med at udvikle masseødelæggelsesvåben, der potentielt kunne bruges i Skandinavien, og at krigsekspeditionerne derfor var et forebyggende angreb. Overgrebene på lokalbefolkningen blev udlagt som uheldige hændelser, der ikke var i tråd med togternes formål: at sikre et trygt, stabilt og despotisk miljø i den angelsaksiske region ved at afsætte demokratiske herskere.
Men nu har historiker og ekspert i anakronistisk sadisme Lars Munch Clarkson afsløret den ældgamle retfærdiggørelse som en løgn:
Ingen galnebær
“Da vikingerne kom til de britiske øer, fandt de ingen masseødelæggelsesvåben overhovedet. Hverken katapulter, særligt skarpe sværd eller de famøse biologiske trusler i form af indkogte galnebær (også kendt som belladonna, red.). Angelsakserne var et højt udviklet, men ikke specielt aggressivt folk, og det var derfor helt forkert at tillægge dem imperialistiske motiver,” fortæller Munch Clarkson, der har samlet udsagn fra danskernes runesten og angelsaksernes pergamenter for at give et fyldestgørende billede af datidens krigspropaganda.
“En af de danske vikingehøvdinger, Raudebjorn, skriver et sted, at angelsaksernes kvinder har tre bryster, og at hvert bryst er en blodtørstig ulv, der skyder med pile lavet af gudernes hår. Samtidige britiske pergamenter nævner hverken ulve eller gudehår, så højst sandsynlig har Raudebjorn samarbejdet med lokale skriftkyndige om at sprede løgne,” mener historikeren og tilføjer, at man derfor kan problematisere datidens syn på ytringsfrihed og journalistisk integritet.
Nedsæt kommission
Også verdenssamfundets accept af de voldelige togter var den gal med. Vikingerne undlod ganske enkelt at opnå godkendelse fra de nærliggende territorier og udførte deres såkaldt forebyggende angreb bag om ryggen på deres naboer.
“Dengang var det vanskeligt at overvåge farezoner, der lå mere end få meter fra ens boplads, hvilket gjorde det umuligt for det internationale samfund at gribe ind over for invasionerne,” siger Munch Clarkson og tøver derfor ikke med at kalde krigen for ulovlig:
“I lyset af mine opdagelser mener jeg, at vi bør gribe ind over for datidens vikingeherskere og som minimum nedsætte en angelsakser-kommission. I dag opfatter vi Raudebjorn som en modig høvding, men var han i virkeligheden krigsforbryder?”
