Med en rustik nyfortolkning af den sydkoreanske rapper PSY’s hit, “Gangnam Style”, er det lykkedes fire borgmestre at tømme begrebet ironi for mening. Hipstere er frustrerede, mens en ekspert er meta-begejstret.

Eik Skovgaard er 31 år og bor på Vesterbro, hvor han arbejder som grafisk designer. Han har i de sidste mange år identificeret sig som en, der altid har en humoristisk-ironisk distance til ubehælpsomme og ufrivilligt komiske populærkulturelle fænomener.

Men det har en video med fire borgmestre fra Fyn nu umuliggjort.

Været med fra starten
“Jeg har været med helt fra starten. Det begyndte med Povl Kjøller-revivalen i 90’erne og tog rigtig fart, da internet-memer som ‘All you base are belong to us’ og filmen “The Room” kom frem først i forrige årti. For mig er det utrolig vigtigt at bruge ironi til at udstille det ufrivilligt komiske, så ingen er i tvivl om min æstetiske sans og kulturelle overlegenhed,” siger Eik Skovgaard.

Eik forklarer, at problemet med videoen er, at det simpelthen er umuligt at afgøre, om videoen er et utrolig hipt og sejt fænomen, stilbevidst produceret af kreative genier, der omhyggeligt har skabt det dilettantiske look, eller om der simpelthen er tale om en ufrivilligt dårligt lavet video.

Ufrivilligt cool
I praksis har denne udvikling derfor gjort brugen af ironisk distance umulig, som Eik forklarer:

“Selv hvis videoen er oprigtig ringe, kan man jo argumentere for, at der kan være tale om en slags underbevidst coolness, hvorfor man med sin egen hånende ironiske distance til den selv bliver genstand for andres hånlige ironiske distancering.”

Ekspert meta-jubler
Selvom både hipstere og internetbrugere er i vildrede over borgmestrenes aflivning af ironien, er en ekspert i performativ metalingvistik ved RUC, der foretrækker at blive kaldt Hængsel Adjektiv, begejstret over udviklingen:

“På sin vis transcenderer denne performance alle gængse receptions- og udsagnspositioner ved, at de implicerede subjekters intentionalitet ikke influerer det tolkningsmæssige rum, som teksten (videoen, red.) gestalter. Der er tale om en post-diskursiv æstetisk metamanifestation, hvis manglende essens dekonstruerer det, man kan kalde det ironisk-hegemoniske system,” siger Hængsel begejstret og tilføjer, at hun heller ikke selv ved, hvad det, hun lige har sagt, betyder.