Efter årtiers forgæves venten har en 66-årig mand erkendt, at han aldrig kommer til at opleve flashbacks som følge af et LSD-trip i 1967.

Den 12. september 1967 var Claus Skov fra Vanløse 20 år gammel og meget spændt. Som en af tidens såkaldte flippere var han stærkt optaget af den psykedeliske musikscene og den omgivende modkultur. På netop den dag spillede den engelske beat-gruppe Pink Floyd på spillestedet Star Club på Frederiksberg. Claus Skov fortæller:

“Steppeulvene skulle varme op, og en af mine venner havde skaffet en lille flaske LSD, fordi det var blevet forbudt året før og vistnok var vildt stort i London,” forklarer han.

Husker intet
Desværre husker Claus Skov ikke så meget fra hverken koncerten eller sin første og eneste LSD-rus.

“Jeg vidste ikke, at der gik op til en time, før stoffet virkede, så jeg troede, at det var defekt og drak i stedet syv-otte fadøl. Derefter husker jeg kun få og sporadiske glimt fra aftenen: noget med Simon Spies og Dirch Passer, der tungekyssede i Peblinge Sø og en enhjørning af papmaché, som havde Karl Marx’ ansigt,” siger han.

Om det var hallucinationer eller bare tiden, kan han imidlertid ikke sige. Derfor så han frem til de flashbacks, som stoffet ifølge både pushere og bekymrede misbrugseksperter kan udløse flere år senere.

Børne-tv var ikke syre
En morgen i 1999 så det endelig ud til, at han skulle genopleve stoffets effekt.

“Jeg vågnede op på sofaen og så et surrealistisk landskab i pastelfarver med kaniner overalt og periskoper, som stak op af jorden. Sære væsner med skærme i maven væltede rundt under en sol, der var erstattet af et lysende babyhoved. Det var lidt uhyggeligt, men også vildt fascinerende, og jeg var sikker på, at nu var flashbacket der endelig,” forklarer Claus Skov.

Desværre var der ikke tale om LSD-eftervirkninger, men derimod børneprogrammet Teletubbierne, som kørte på et tv, som ikke var blevet slukket aftenen før.

Nu har Claus Skov forliget sig med tanken om, at han aldrig igen kommer til at opleve hallucinationer:

“En ting er, at jeg aldrig får de fire kroner tilbage, som jeg betalte for stoffet. Men jeg synes, jeg skylder at advare nutidens unge om, at narko altså ofte er temmelig opreklameret.”