Pludselig blev det umuligt at køre varerne forbi scanneren, fortæller Rebecca Jespersen, der forudser lange, uproduktive timer ved kasselinjen i Fakta.

Hun har prøvet det før. Det kommer snigende, når hun mindst venter det, og når først blokeringen er en realitet, er der intet at gøre.

“Det kribler op og ned ad min ryg, og jeg føler mig helt tom indeni. Før kunne jeg scanne i timevis, men pludselig er min hjerne blank og mine hænder kolde. Så ved jeg, at der går mindst en måned, før jeg kan arbejde igen,” fortæller Rebecca Jespersen, der er ansat i Assensvejens Fakta-butik i Middelfart.

Da hun startede som servicemedarbejder, oplevede Rebecca næsten ingen problemer, men tre år senere kom forfremmelsen til souschef og dermed et øget pres.

Pres og følsomhed fører til blokering
“Jeg følte virkelig, at jeg skulle præstere, og at både butikschefen og mine underordnede forventede en hurtig og fejlfri kassebetjening,” erindrer Rebecca, der i oktober 2008 gik i stå ved en pakke lasagneplader.

“Den lå i min højre hånd, men jeg kunne ikke føre den forbi scanneren. Kunderne stirrede på mig, og det var frygtelig pinligt, men der var ikke noget at gøre.”

Rebecca Jespersen gik hjem den dag og dukkede først op igen ved juletid, hvor blokeringen var forsvundet. Ifølge Faktas human relations-chef, Ditte Esmark, er Rebecca langtfra den eneste medarbejder, der af og til oplever pludselige ophold i produktiviteten.

“Det er et udbredt problem blandt vores medarbejdere, der ofte er meget følsomme mennesker, som skal håndtere et stort pres hver dag. Nogle gange er omstændighederne bag en succesfuld scanning bare ikke til stede,” fortæller Ditte Esmark, der anbefaler, at de ansatte tager på refugium eller retræte for at lade op og komme væk fra forventningerne, så “scanneimpulserne kan få frit løb”.

(Artiklen blev oprindeligt bragt den 13/8 2012)


Forfatterkommentar af Marta Sørensen

En kassedame får kun scanneblokering i satiriske nyhedsartikler. Mentale hegn af den art er nemlig forbeholdt de kreative, der ikke bare udfører et arbejde, men venter på guddommelig inspiration.

Måske derfor bliver RokokoPosten ofte spurgt om, hvorvidt det ikke er svært at være kreativ på kommando. Tjo, af og til gennemtrawler jeg panisk mediernes hjemmesider uden skyggen af idéer. Men der hjælper det ofte at betragte sig selv som en revisor, der trækker de velkendte virkemidler af stalden og slidsomt gennemgår regnearket for, hvordan man kan fordreje og forstærke nyhedsstrømmen ind i en satirisk skabelon.

Det lyder forfærdelig kedeligt, men resultatet bliver ikke nødvendigvis lige så kedeligt. Desuden er omstændeligt slid med regnearket som regel den bedste måde at tilkalde musen på; man lader som om, man ikke har brug for hende.