Edderkoppen var så lille, at Troels Jørgensen ignorerede sin kones ordre om at fjerne den. Nu har den gnavet begge hendes ben af, og det er heldigt, at hun overhovedet er i live.
En ellers almindelig torsdag aften endte dramatisk for et ægtepar i Dragør. Kort før sengetid fik Pia Jørgensen, 36, øje på en edderkop på væggen i soveværelset. Pias mand, 37-årige Troels Jørgensen, kom straks farende, da han hørte sin kones chokerede skrig.
Men edderkoppen var ganske lille, og derfor mente Troels ikke, at der var grund til at fjerne den.
“Jeg indrømmer, at jeg tolkede min kones panik som rent og skært hysteri, og derfor nægtede jeg at slå det lille kræ ihjel,” fortæller Troels, der efterfølgende fortryder sin uforsigtighed.
For selvom edderkoppen var lille – Troels vurderer, at den var cirka en halv centimeter lang – var Pias frygt begrundet.
Da parret lidt senere gik i seng, var edderkoppen forsvundet. Pia turde ikke lægge sig til at sove, men lod sig lokke af mandens skråsikre formaninger om, at der var tale om et helt uskadeligt lille dyr, som nok i virkeligheden var mere bange for Pia end hun for edderkoppen.
Men mens Pia sov, gik uhyret til angreb: Først lammede den Pia, så hun ikke opdagede, hvad der foregik. Derefter gnavede den sig gennem hendes ben og nåede at skille dem begge fra Pias krop, før Troels vågnede og opdagede, at noget var grueligt galt.
Dødsensfarlige dræberbæster
Ifølge spindlerekspert Jeppe Alberg er det langt fra usædvanligt, at angreb fra selv småbitte edderkopper ender fatalt.
“Det er en myte, at danske edderkopper er harmløse. Selv de mindste, som folk i dårskab kalder ‘lykkeedderkopper’, er dødsensfarlige dræberbæster, selv når man ikke er i direkte fysisk kontakt med dem,” forklarer eksperten og uddyber:
“Edderkoppen adskiller sig fra samtlige andre levende væsener ved at udsende stråler, som over tid fuldstændig nedbryder de indre organer hos enhver, der kigger på den – selv hvis det bare er et fotografi!”
Heldigvis opdagede Troels Jørgensen i tide, hvad edderkoppen var i gang med. Ambulancen blev tilkaldt, og Pia Jørgensen blev tidligt i morges erklæret uden for livsfare.
Hun er dog stadig bevidstløs, og benene står ikke til at redde.
“Selvfølgelig bebrejder jeg mig selv. Jeg lyttede jo ikke til hende, og nu er hun invalid,” erkender Troels Jørgensen og lover:
“Fra nu af griner jeg aldrig mere af mennesker, som er bange for edderkopper. Nu har jeg jo set med mine egne øjne, hvor helt usandsynligt farlige de kan være!”
(Artiklen blev oprindeligt bragt den 1/6 2012)
Forfatterkommentar af Zenia Larsen
Edderkoppen er et forunderligt væsen med en utrolig magt over det sociale rum. Med sin blotte tilstedeværelse blandt mennesker formår den at skabe en sand pærevælling af panik og hånlatter. Er man ikke bange for edderkopper, må det være besynderligt at betragte dem, der er.
Er man til gengæld typen, der flygter skrigende ud af rummet ved synet af den mindste edderkop, kan man trøste sig med, at man er en slags evolutionens hofnar, der spiller en vigtig rolle i det sociobiologiske underholdningsspil.
Artiklen er derfor en hyldest til alle os med araknofobien i god behold. For vores reaktioner er trods alt med til at minde danskerne om, hvor tryg vores tilværelse egentlig er. Araknofobi er ikke et overflødigt levn fra en tid, hvor edderkopperne var farlige. Araknofobi er et meningsfuldt levn fra en tid, vi kan glæde os over at være sluppet for.
