“Hvorfor tror I ellers, vi beder fremmede mennesker om penge?” spørger en række hjemløse tiggere og møder opbakning fra rigmand, der også føler glæde ved en stor formue.

Når Maandhata Malhotra skal nævne én ting, der ville gøre ham markant lykkeligere, er han ikke i tvivl: Penge. Som kaste- og hjemløs i den indiske millionby Mumbai er det nemlig svært for Maandhata at få enderne til at mødes.

“Det kunne være rart med et par flere dollars om dagen,” indrømmer den 23-årige tigger, og i Danmark giver rumænske hjemløse ham ret.

“Mine landsmænd og jeg kom til landet for at prøve lykken, men det er ret svært at tjene penge, så vi har ikke fundet den endnu,” fortæller Elena Negrescu, der dagligt sidder ved Nørreport Station med et krus til penge og et papskilt, som forklarer hendes trange økonomiske kår.

Sætter pris på millionerne
I Rungsted Havn, hvor advokat Svend Wiehl-Mikkelsens lystyacht for nylig lagde til, finder man samme glæde ved en øget formue.

“Jeg sætter stor pris på mine millioner,” erklærer den 54-årige rigmand, der af samme grund helst ikke vil give for mange af sine penge væk til fremmede.

“Ganske vist har min formue ikke fjernet livets grundlæggende eksistentielle dilemmaer, men det er dejligt at kunne rejse, når man vil, bo i et stort, komfortabelt hus og aldrig bekymre sig om regningerne,” forklarer han.

Skat er moralsk tjeneste
I regeringen anerkender man den åndelige og moralske værdi af penge, som mennesker modtager via høj ulandsbistand, generøse overførselsindkomster og passende løn forhandlet hjem af fagforeningerne. Dog er især Enhedslisten skeptiske over for idéen om, at ægte lykke og tilfredshed kan findes gennem penge opnået på andre måder.

“Vi siger ikke, at man nødvendigvis bliver et afstumpet og overfladisk individ, hvis man får 1000 kr. i aktieudbytte eller tjener dem som ansat i en privat virksomhed i stedet for at modtage dem som dagpenge. Men noget kunne tyde på, at man i så fald ikke har mange ægte værdier i livet,” mener folketingsmedlem Frank Aaen (Ø) og henviser til de mange film og bøger, der beskriver, hvordan rige mennesker har et ensidigt materielt fokus og i virkeligheden er dybt ulykkelige.

“Ved at beskatte disse personer gør vi dem i virkeligheden en stor moralsk tjeneste,” afslutter Aaen.