En gruppe sundhedsbevidste borgere i København nægter at fylde deres kroppe med farlig kemi. Derfor forsøger de at holde sig til grundstoffer som kul, oxygen og brint.

“Undgå kemi i maden”, “Her er problemstofferne” og “Farlig kemi overalt i landbruget” er blot nogle af de overskrifter, man kan møde, hvis man interesserer sig for sund og naturlig mad. Den industrielle fødevareproduktion har nemlig oversvømmet vores mad med kemikalier, og det vil en gruppe bevidste borgere gøre op med.

“Jeg vil ikke udsætte min krop for al den kemi, der er i præfabrikeret mad,” erklærer 25-årige Kristoffer Malmø Jensen, der forsøger at spise grundstoffer, så vidt det kan lade sig gøre. Han bakkes op af 27-årige Dorthea Laurvig, der oprindelig var vegetar, så veganer og dernæst frugtarist.

“Det betød, at jeg kun spiste nedfalden frugt. Alligevel kunne jeg ikke undgå kemien,” påpeger Dorthea og nævner katekin og tiamin som eksempler på de stoffer, der sniger sig ind i selv den mest samvittighedsfulde diæt.

H2O er tilladt
Hun, Kristoffer og 10-15 andre unge har derfor ladet sig inspirere af den amerikanske bevægelse periodismen, hvor man spiser efter det periodiske system, altså grundstoffer. Dette har imidlertid vist sig at være vanskeligt, hvorfor kemiske kombinationer som H2O er tilladt.

“Det er enormt svært at få fat på rene grundstoffer, især dem, der kun er blevet skabt i laboratorier og eksisterer i få millisekunder, så indtil videre spiser jeg en smule grafit (en form af kulstof, red.),” fortæller Kristoffer, der allerede har mærket positive effekter ved at gå over til periodismen:

“Jeg har tabt mig 8 kg og fået den her fantastiske mathvide hud samt et meget rødere og friskere tandkød!”

Løber ikke tør for C og O
Noget lignende er sket for Dorthea, der i en uge har levet på H2O og He.

“Der er så mange fordele ved at leve på en naturlig måde, hvor man kommer tilbage til de oprindelige rødder: Atomerne,” mener hun og opfordrer sundhedsmyndighederne til at se nærmere på, hvordan man kan få danskerne til at leve som periodister.

“I stedet for at bare at køre derudaf med tilsætningsstoffer, antibiotikapumpede dyr og genmanipulation burde vi tænke på at forbruge mere bæredygtigt. På et tidspunkt løber vi tør for ressourcer – men vi løber aldrig tør for C, H, O og S!”