En tysk forsker bekræfter over for koldingenseren Lissi Mortensen, at hun er et dårligt menneske, selvom kollegerne hårdnakket påstår det modsatte.
“Jamen, Lissi, der står også i referatet, at det var din tur til at have kage med,” siger Ellen Jespersen, der arbejder sammen med 61-årige Lissi Mortensen i den administrative afdeling af en mellemstor virksomhed i Kolding.
“Nå, men så er det nok bare mig, der er et dårligt menneske,” svarer Lissi.
Der opstår tit episoder som denne, og hver gang gør kollegerne alt for at forsikre Lissi om, at hun ikke er et dårligt menneske, men at hun bare tit husker forkert eller gør ting, der ikke er helt efter bogen.
Men nu har Lissi fået videnskabens ord for, at hun har ret, og at kollegerne tager fejl.
Værre end de fleste
Det var Lissi selv, der kontaktede den tyske forsker, der nu endegyldigt har fastslået, at Lissi ikke bare er et dårligt menneske, men at hun faktisk er værre end de fleste andre dårlige mennesker.
“Jeg var bare nødt til at have klar besked, for mine kolleger bliver ved med at antyde, at jeg er et dårligt menneske, men når jeg så konfronterer dem med det, benægter de jo alt,” forklarer Lissi om årsagen til, at hun kontaktede den tyske forsker.
Resultatet kommer ikke bag på Lissi, men selvom det på en måde er ubehageligt at få fastslået, at man er et dårligt menneske, er hun også glad for visheden.
“Så har jeg da i det mindste bevis for, at det ikke bare er noget, jeg siger,” fastslår hun.
Intet at gøre
Ellen Jespersen, der har arbejdet sammen med Lissi i mange år, mener, at den tyske forsker må tage fejl, og at Lissi måske snarere burde arbejde med sig selv.
“Hun er så sårbar over for kritik, og hun får det altid til at handle om, at hun er et dårligt menneske, også selvom det måske bare handlede om, at hun havde glemt at lægge et bilag tilbage i mappen,” fortæller Ellen.
Men Lissi mener ikke, at der er noget at gøre.
“Måske kan andre, men jeg er jo et dårligt menneske, så hvordan skulle jeg kunne ændre noget?” spørger hun retorisk og slutter:
“I virkeligheden burde de andre jo bare lade være med at kritisere mig. Det kan vel ikke være så svært, når der kun er fire år, til jeg går på pension.”
