Det var min karrieres floveste oplevelse, fortæller psykolog Brith Steinicke om en konsultation, hvor hun blandede selvværd og selvtillid sammen. Heldigvis nåede Brith at ændre behandlingen, så klienten i dag har det godt.

“Selvtillid får man af det, man gør. Selvværd får man af den, man er.”

Denne vigtige sætning har genlydt i Brith Steinickes hoved, siden hun i tirsdags fortalte en af sine klienter, at vedkommende måtte arbejde med sin selvtillid.

“Det drejede sig om en kvinde, der havde stor succes med sit job og hurtigt klatrede op ad rangstigen. Men pludselig fik hun en ny chef, der fyrede hende, og så følte hun sig pludselig værdiløs,” forklarer Brith Steinicke, der er uddannet cand.psych. og har behandlet mennesker for depression, angst og stress i 19 år.

Tydelig forskel
Derfor ville det under normale omstændigheder være indlysende for Brith, at klienten havde et problem med selvværdet, ikke selvtilliden.

“Forskellen er så tydelig, at jeg ikke fatter, hvad der gik galt,” fortæller Brith rystet, der først opdagede fejlen, da hun kom hjem og skimmede et Femina-magasin.

“En af artiklerne handlede om en kvinde, hvis historie lignede min klients på en prik. Der nævnte skribenten forskellen på selvværd og selvtillid i sådan en punktopstilling, hvis læseren selv fik lyst til at udvikle sin personlighed. Lige der slog det mig, at jeg totalt havde vildledt min klient,” husker Brith, der straks ringede til kvinden, selvom klokken var over ti om aftenen. Det var svært for den erfarne psykolog at holde følelserne tilbage:

“Jeg lagde ud i en beroligende tone, men efter et stykke tid var det umuligt for os begge at være helt rolige, så vi blev enige om, at hun skulle komme igen tidligt næste morgen.”

Har det meget bedre
Dagen efter aflyste Brith Steinicke alle sine aftaler for at koncentrere sig om kvinden, der nu fik at vide, at selvværdet og ikke selvtilliden var på spil, hvad angik hendes mentale helbred.

“Jeg kunne forstå på Brith, at vi havde været helt på gale veje, så det var heldigt, at jeg omjusterede mine tanker i tide,” fortæller klienten, der ønsker at være anonym. Nu kommer hun hos Brith Steinicke tre gange om ugen, hvilket indtil videre har været en positiv oplevelse:

“Jeg har det allerede meget bedre med min selvtillid… Og selvværd!”

“Selvtillid får man af det, man gør. Selvværd får man af den, man er.” 

Denne vigtige og for psykologien så afgørende sætning har genlydt i Brith Steinickes hoved, siden hun i tirsdags fortalte en af sine klienter, at vedkommende måtte arbejde på sin selvtillid.

“Det drejede sig om en kvinde, der havde stor succes med sit job og fik et kick, hver gang hendes chef gav hende en bonus. Men pludselig fik hun en ny chef, der fyrede hende, og så var hun pludselig intet værd i sine egne øjne,” forklarer Brith Steinicke, der er uddannet cand.psych. og i 19 år har behandlet mennesker med depression, angst og stress.

Derfor ville det under normale omstændigheder være indlysende for Brith, at klienten havde et problem med selvværdet, ikke selvtilliden.

“Forskellen er så tydelig, at jeg ikke fatter, hvad der gik galt,” fortæller Brith rystet, der først opdagede fejlen, da hun kom hjem og skimmede et Femina-magasin.

“En af artiklerne handlede om en kvinde, hvis historie lignede min klients på en prik. Der nævnte skribenten forskellen på selvværd og selvtillid i sådan en punktopstilling, hvis læseren selv fik lyst til at udvikle sin personlighed og arbejde med sig selv. Lige der slog det mig, at jeg totalt havde vildledt min klient,” husker Brith, der straks ringede til kvinden, selvom klokken var over ti om aftenen.