Foto: Gokhan Okur, sxc.hu

Det skyldes ikke manglende viljestyrke, at 41-årige Dan Frandsen fra Vesterbro begyndte at ryge igen efter tre ugers rygestop.

Indtil midten af august røg grafiker Dan Frandsen 30 cigaretter om dagen. Men så besluttede han sig for at blive røgfri. Han ville ikke bruge midler til rygeafvænning, for som han sagde til familie, venner og kolleger, så handler det om at have rygrad, og hvis man bruger nikotintyggegummi, har man på forhånd solgt ud.

“Jeg var virkelig imponeret, for han røg næsten altid, så jeg syntes, det var vildt flot, at han sådan bare ville stoppe fra den ene dag til den anden,” siger Dans søster, Helene Lund, der langtfra var den eneste, der beundrede Dans viljestyrke.

Ikke spor svært
De første uger talte Dan med stort set alle, han kendte, om, hvor let det var at stoppe.

“Dans rygestop var samtaleemne i hver eneste pause i de første par uger,” fortæller Jørgen Bramsen, der er journalist på den lokalavis, hvor Dan Frandsen arbejder.

“Især lod Dan rygerne vide, at de virkelig bare burde tage sig sammen og stoppe, og han forsikrede dem om, at hvis man bare havde rygrad, var det virkelig ingen sag,” fortsætter han.

Men tre uger efter rygestoppet havde Dan pludselig cigaretter med på arbejde igen.

“Vi drillede ham jo nok lidt med, at han var faldet i,” indrømmer Jørgen Bramsen.

Men Dan var ikke faldet i. Tværtimod var det en velovervejet beslutning, som han havde tænkt grundigt over i det meste af en uge.

Mit symbol på frihed
Dan Frandsen fortæller om beslutningen:

“Når man går fra at ryge 30 smøger om dagen til slet ikke at ryge, får man pludselig en masse tid til overs. Den brugte jeg til at fundere over, hvad meningen med mit liv egentlig er. Og efter et par uger gik det op for mig, at rygningen ikke var en dårlig vane; den var mit symbol på frihed, og derfor ville det være mest rigtigt af mig at begynde igen.”

Derimod handlede det ikke om abstinenser og afsavn.

“Det var en helt igennem rationel beslutning, og det var slet ikke noget med, at jeg altid stak hånden i lommen efter noget, der ikke var der, og kom til at føle mig helt desperat. Hvis jeg ville stoppe igen, kunne jeg sagtens,” fastslår han.