Den 39-årige Tran Van Phu har hverken oplevet racisme, skældsord eller besvær med at drive virksomhed, siden han kom til Danmark. “Jeg kan godt blive frustreret over, at jeg i modsætning til andre nydanskere egentlig trives udmærket her i landet,” fortæller den vietnamesiskfødte restaurantejer.

Det var en våd og regnfuld oktoberaften, da 4-årige Tran Van Phu ankom til Danmark som bådflygtning fra Vietnam.

Siden har livet dog set temmelig lyst ud for den vietnamesiskfødte mand, der i dag har dansk statsborgerskab, bor med sin danskfødte kone og driver en mindre restaurant på Vesterbro.

“Alt i alt har jeg faktisk et fint liv her i Danmark, helt uden racisme og stigmatisering,” konkluderer Phu med en smule skuffelse i stemmen. Han oplever nemlig ofte, hvordan andre nydanskere mødes med langt større modvilje.

Ingen racistiske gæster
“I medierne hører jeg om, hvordan folk med fremmedklingende navne bliver valgt fra, når de søger job. Men det var ikke specielt svært for mig at få et lån til min virksomhed, og min kone … ja, hun kommer altså fra Bagsværd,” konstaterer den 39-årige mand, hvis restaurant, Viet Chow Place, aldrig er blevet udsat for hærværk, racistiske gæster eller bare forbipasserende, der har ført fingrene op til øjnene og trukket deres øjenlåg sammen i en nedladende henvisning til asiaters fysiske kendetegn.

Og det frustrerer Phu:

“Jeg har længe haft lyst til at skrive et vredt debatindlæg om danskernes racisme. Men som asiat har jeg bare ikke oplevet den, og det har jeg det virkelig stramt med!”

Mormor glad for Phu
Phus kone, Lis, nikker genkendende til billedet af Danmark som generelt positivt over for vietnamesere:

“Engang var der en lille dreng, der lavede sære mjavende lyde, hvor jeg tænkte, at han måske gjorde nar af det vietnamesiske sprog. Men det viste sig, at han bare var lidt mærkelig,” husker Lis, hvis kolleger i lønadministrationsfirmaet Danløn også har været irriterende uvillige til at møde hendes mand med mistænksomhed.

Faktisk har Lis kun oplevet en enkelt problematisk kommentar under sit ægteskab med Phu, og den kom fra hendes mormor:

“Hun nåede lige at være med til mit bryllup, hvor hun nævnte, at jeg havde gjort det godt ved at gifte mig med en vietnameser. De var nemlig meget mere hårdtarbejdende end danskerne. Det var en lidt træls kommentar. Jeg mener, en asiat kan vel også være doven?”