Et stort antal sekulære vesterlændinge søger efter døden mod Himmeriget for at undgå værre alternativer, men nægter at tilpasse sig de indfødtes kulturelle normer og værdier.
Himmeriget har årtusind efter årtusind ligget helt i top på hitlisterne over de mest eftertragtede efterlivsdestinationer. Men et stigende antal vesterlændinge, der udelukkende søger dertil for at undgå værre alternativer, truer nu den kultur, der har givet riget dets gode ry.
Forhenværende speditør Palle Andersen, der afgik ved døden i 1998, er en af dem, der opholder sig i Himmeriget, selvom han hverken bryder sig om kulturen eller de indfødte.
“Altså, jeg synes, det på mange måder er et rigtig dejligt sted, men jeg ville ønske, at der ikke var så mange kristne tosser over det hele,” udtaler han.
I mangel af bedre
Efter døden kom Palle Andersen først i Helvedet, men her var så ulideligt, at han hurtigt tog flugten.
“Jeg ledte efter det sted, der bød mig den bedste tilværelse, og så gav Himmerigets myndigheder mig heldigvis permanent opholdstilladelse,” forklarer han og tilføjer, at han ikke har set disse myndigheder, men at der bestemt ikke kan være tale om en gammel mand med hvidt skæg eller andet overtroisk nonsens.
Efter ankomsten blev Palle Andersen medlem af en interkulturel forening, hvor han sammen med andre flygtninge fra Helvedet arbejder for at berige Himmerigets kultur med sekulære, vestlige værdier.
“Først og fremmest må vi have en folkevalgt regering i stedet for de fantasifostre, de indfødte overlader beslutningerne til,” mener Palle Andersen og fastslår, at selvom der ikke er ufred af nogen art i Himmeriget, kan man ikke tage for givet, at det fortsætter sådan, med mindre man indfører demokrati.
Behov for oplysning
Palle Andersen medgiver, at det er rart at leve et sted uden ufred, sygdom og nød, men han savner – i lighed med mange andre sekulært orienterede vesterlændinge – oplysning og viden.
“De indfødte tager for givet, at vi har det godt, og deres forklaringer på det er fordummende og religiøse. Videnskab er degraderet til hyggeligt tidsfordriv, som man beskæftiger sig med for sjov,” beklager han og slutter:
“Vi er nødt til at kende den sande, videnskabelige forklaring på, at Himmeriget er så dejligt. Ellers er vores tilværelse jo meningsløs.”
