Som voldelige rettroende må vi se os over skulderen, når vi truer eller angriber de vantro, fortæller en anonym islamist. Men ifølge Politiken er voldsfriheden ikke under pres; den skal bare benyttes med forsigtighed og tolerance.
I tirsdags overvejede A., en ung dansk islamist fra København, om han skulle tage til Odense og benytte sin voldsfrihed i forbindelse med digteren Yahya Hassans oplæsning på H. C. Andersen Skolen.
“Min plan var at smadre et par ruder og måske overfalde en af de vantro tilskuere, der stod udenfor,” fortæller A., der imidlertid droppede sit projekt, da han hørte om det massive politiopbud. Et klokkeklart eksempel, mener han, på begrænsninger af voldsfriheden:
“Når jeg som voldelig islamist har en berettiget frygt for at blive holdt tilbage eller endda anholdt, når jeg benytter mig af min voldsfrihed, er det klart, at jeg tænker mig om to gange, før jeg går til angreb på Yahya Hassans beundrere.”
Selvcensur og fængsel
Denne form for selvcensur har A. også oplevet hos mange af sine ligesindede.
“To af mine rettroende venner har længe gået med en spændende idé om at rasere en kendt offentlig bygning i København, men de ved desværre godt, hvad reaktionen bliver: Politiet kommer, PET begynder at efterforske sagen, og til sidst ender de begge i fængsel. Så hellere lade være og undgå ballade,” forklarer A., der mener, at vi ville se en langt større mangfoldighed af voldelig frihed, hvis ikke islamisterne kunne risikere at blive mødt med repressalier.
Man skal tage hensyn
På dagbladet Politiken mener man imidlertid, at bekymringerne over indskrænkninger af voldsfriheden er helt grundløse.
“Det har altid været sådan, at man ikke bare kunne slå og sparke, hvem man ville, uden at tænke sig om. Man skal tage hensyn i en globaliseret verden med mange religioner, kulturer og digtsamlinger,” forklarer ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard, der skelner skarpt mellem voldsfrihed, voldspligt og voldstvang.
“Bare fordi man i princippet kan være voldelig på alle de måder, man har lyst til, er det ikke ensbetydende med, at man skal. En voldsmand må tage bestik af situationen og regne med, at visse handlinger altså kan føre til anholdelser og straf,” påpeger chefredaktøren, men skynder sig at understrege, at han selvfølgelig ikke vil forbyde nogen at begå vold.
