De to selskaber er en essentiel del af den danske kulturarv, mener partiets værdiordfører, Pia Kjærsgaard, der vil oprette en ny kategori i Kulturkanonen til ære for DONG og Nets.
Arvesølv, danefæ, kulturbærer.
Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, tøver ikke med at bruge store ord, når hun skal forklare, hvad selskaberne DONG og Nets betyder for Danmark og danskheden.
“Carl Nielsen, H.C. Andersen, Dannebrog og lærkesang i bøgekroner … DONG og Nets følger helt naturligt i rækken af fænomener, der definerer os som nation,” siger ordføreren, der sagtens kan forstå, at så mange har deltaget i de underskriftsindsamlinger, der først skulle forhindre salget af DONG til Goldman Sachs og nu blokere for salget af Nets til amerikanske virksomheder.
Lille Havfrue til Dubai
“Det svarer til, at regeringen ville sælge Jellingstenene til Disney World eller Den Lille Havfrue til et hotel i Dubai,” erklærer hun oprørt.
Ved at inkludere DONG og Nets i en revideret udgave af Kulturkanonen fra 2006 håber hun på, at regeringen indser det store tab, den påfører nationen, hvis den overlader selskaberne til USA.
Kjærsgaard ønsker derfor at tilføje en kategori til de otte, kanonen i forvejen byder på, nemlig “virksomheder”, der nærmere defineres som “anonyme, ansigtsløse og upersonlige kommercielle foretagender i millionklassen, der har til formål at tjene penge gennem salg af varer eller ydelser, og hvis tilknytning til den danske stat kan betegnes som perifer eller større”.
Christiania skal med
Hos Enhedslisten forstår man Dansk Folkepartis ønske om at redde DONG og Nets.
“Så længe alle partierne får noget at skulle have sagt, støtter vi revideringen,” udtaler folketingsmedlem Frank Aaen (Ø), der ønsker at inkludere Christiania, fordi fristaden ifølge ham er et godt eksempel på et velfungerende produktionskollektiv.
“Christianias store indsats med køb, salg og forarbejdning af plantemateriale placerer dem i millionklassen, ligesom man nidkært sørger for, at indtjeningen kommer danske, motorcykelinteresserede aktionærgrupper til gode,” mener Frank Aaen.
Aaen tilføjer, at også DSB er selvskrevet til Kulturkanonen, da deres kombination af inkompetence, arrogance og stærkt mangelfuld internetservice er et særkende for dansk jernbanedrift.
