“Hvor er jeg glad for, at jeg slap for at slide mig selv op i det store rotteræs,” erklærer en ældre mand efter at have brugt en stor del af sit liv på kontanthjælp.

Mange danskere finder identitet i deres arbejde, men ikke Svend Weide, der med egne ord blev reddet af overførselsindkomster for snart 30 år siden. Den 65-årige københavner gik tidligt ud af folkeskolen og havde derfor ikke mange andre muligheder end at søge ufaglært arbejde.

“Vi ved alle, at de jobs er fysisk hårde, monotone og opslidende. Hvad var ellers meningen med efterlønnen?” spørger han retorisk.

Gratis penge
Svend Weide arbejdede således ved et samlebånd i flere år, før han avancerede til en bedre betalt stilling på et kontor. Han undgik dog ikke fornemmelsen af, at hans job var “fremmedgørende sisyfosarbejde, nu bare i skjorte og slips”.

Men i 1976 trådte bistandsloven i kraft og gav Svend mulighed for at modtage gratis penge af staten.

“Det var ikke nogen formue, men så slap jeg for at stå tidligt op hver morgen og føle mig som en upersonlig møtrik i det store statsmaskineri, hvor der bare skal laves penge, vækstes i blinde og stræbes opad,” husker Svend Weide, der udmærket forstår, hvis nyuddannede akademikere ikke har lyst til at søge job ved kassen i Netto eller som rengøringsassistenter.

“De får endda flere penge end mig, så det ville være idiotisk ikke at slå til, i det mindste i de 2 år, det varer,” mener Svend, der bestemt ikke har ligget på den lade side til trods for sin manglende lønindtægt.

Motion og madlavning
“Jeg har dyrket motion og været ude i naturen med venner og familie. Jeg har også haft god tid til at snakke med min kone, og det har nok gjort, at jeg er lige så forelsket i hende i dag, som da jeg mødte hende for 27 år siden,” fortæller den kulturinteresserede københavner, der har læst alle de store klassikere og har et intimt kendskab til klassisk musik.

Mange eftermiddage bliver også brugt på frivilligt foreningsarbejde, pasning af børnebørnene og madlavning.

“Jeg har ikke råd til dyr mad, men til gengæld er det sundt og lavet med kærlighed. Tænk, hvis jeg i stedet skulle styrte rundt i supermarkederne om eftermiddagen, varme en købepizza og genne børnene i seng, inden jeg igen kastede mig over computeren for at arbejde,” slutter Svend Weide med en gysen.