SE og HØR’s ulovlige metoder chokerede og frastødte Lis Andersen i hele 254 sekunder, inden hun købte den nyeste udgave af ugebladet. Denne tid slår rekorden fra dagene efter prinsesse Dianas død med næsten et minut.

“Det var så væmmeligt, at jeg blev nødt til at stoppe op og tænke mig om. I hvert fald i et par minutter,” fortæller 54-årige Lis Andersen om sin reaktion på nyheden om, at ugebladet SE og HØR angiveligt har betalt en it-ansat for at videregive fortrolige oplysninger om de kendtes brug af kreditkort.

I torsdags gik Lis i Føtex for at købe denne uges SE og HØR, men kom så i tanke om, at hun flere gange havde hørt i nyhederne, at ugebladet måske brugte ulovlige metoder for at få fat på den ekstra saftige sladder.

“Tilsyneladende havde chefredaktørerne kendt til det og selv efterspurgt mere information fra deres hemmelige kilde. Det er jo skræmmende at tænke på,” mener Lis Andersen, der har læst SE og HØR i mange år.

Mennesker som os
Idet hun styrede hen mod Føtex’ kiosk, faldt det hende dog ind, at de kendte trods alt er almindelige mennesker som os andre, og at de måske ikke bryder sig om, at vildfremmede kan følge med i alt, hvad de foretager sig.

“Jeg tænkte, at de stakkels kendisser i forvejen ikke har noget privatliv, og nu kan de ikke engang stole på deres eget dankort. Det gjorde mig helt ubehageligt til mode,” husker den 54-årige frisør, der derfor gik ind i selve supermarkedet efter en liter mælk.

Dernæst købte hun som sædvanlig SE og HØR for at have noget at snakke med sine veninder om:

“Der var noget interessant om Dennis Knudsen på forsiden. Tænk sig, at han er på lykkepiller!”

Tiden fra forargelsens begyndelse til købet af bladet var på 254 sekunder, og det er en rekord, når det kommer til moralsk ubehag over sladderpressens metoder hos faste købere af deres produkter.

Ikke siden Diana
“Vi har ikke set noget lignende siden prinsesse Dianas død i 1997, hvor adskillige briter ventede over 3 minutter med at købe deres sædvanlige sladderblad, fordi de følte, at paparazzierne var skyld i hendes biluheld,” fortæller psykologiprofessor Donald Bingsley fra University of Nottingham, der har studeret bundfaldsrelateret billedfetichisme fra 1930’erne til i dag.

Bingsley har allerede taget kontakt til Lis Andersen for at undersøge hende nærmere:

“Jeg tror, at en række psykologiske tests kunne give os en bedre forståelse af, hvorfor hendes forargelse er så relativt langtidsholdbar.”