Universiteterne indfører fra næste semester undervisningsmateriale skrevet af journalister, der med deres evne til kort og klart at formidle en sags væsentlige pointer skal gøre det lettere for de studerende at tilegne sig pensum.
At starte på universitetet er ofte en chokerende oplevelse. De mange studiebøger og kompendier tager modet fra mange, og selv de, der hænger i, kan dårligt nå at læse sig gennem alt stoffet. Hertil kommer, at mange af teksterne har et skyhøjt lixtal og præsenterer svært tilgængelige og stærkt komplekse teorier og problemstillinger.
Men nu kommer der snart nye og lettere boller på suppen. Universiteterne er nemlig i gang med at lette de studerendes byrde, og allerede efter sommerferien er det første materiale skrevet af journalister klar til brug.
Klart og væsentligt
“Journalister skriver med fokus på væsentlighed og konflikt. Det kommer de studerende til gode, fordi den slags tekster er kortere, lettere at forstå og dermed hurtigere læst,” udtaler rektor for RUC, Hanne Leth Andersen, der mener, at tiltaget passer godt til den nye måde, universiteterne fremover må tænke undervisning på.
Asger Christoffersen er en af de journalister, som arbejder på at omskrive de tunge og tørre universitetslærebøger.
“Ofte kan vi formidle essensen af et 400 siders værk på mindre end 30 sider, og så kan vi vække de studerendes nysgerrighed med fængende titler som ‘Nietzsche dræber Gud – er han også nazist?’,” siger han.
Nyt håb for humaniora
Det nye materiale giver især de studerende på humanistiske uddannelser nyt håb. De er nemlig stærkt frustrerede over, at man ofte skal læse flere hundrede siders svært tilgængeligt stof hver eneste uge.
“Jeg har allerede købt de bøger, vi skal bruge til efteråret, og der er ikke mere end 150 sider i alt,” jubler Linette Jansson, der læser filosofi og skal i gang med tredje semester.
Universiteterne regner dog med, at det vil vare fem år, før alle studerende kan undervises efter de nye principper. Det er for lang tid, mener Linette Jansson, der frygter, at mange vil springe fra i mellemtiden.
“Det er også et problem, at underviserne er de samme, for de er altså kedelige at høre på. Det ville være bedre, hvis man fik også journalister – eller måske nogle rigtige pædagoger – til at stå for den del,” foreslår hun.
