Foto: Mohammad Jobaed Adnan, freeimages.com

Hvis ikke 24-årige Tommy Degn havde mødt en gruppe ungdomskriminelle, var han sikkert endt som hiphopper. Læs hans gribende historie.

Tommy Degn er 24 år gammel. Han droppede ud af skolen i 8. klasse og har aldrig haft et arbejde. Til gengæld har han været i fængsel flere gange, og i dag lever han primært af indbrud og lommetyverier.

Men verden så helt anderledes ud for Tommy, da han var teenager. Her blev han nemlig tilknyttet et projekt for rodløse unge i Aarhus Vest. Tre gange om ugen mødtes han med andre unge i et musiklokale, hvor en pædagog lærte dem at lave hiphop.

“Vi skrev tekster om, hvor hårdt livet behandlede os og lærte om beats og timing og den slags. Det var sjovt nok, men jeg kunne også mærke, at hiphop slet ikke var mig. Alt det der med hårdt arbejde, mødepligt og så’n … Men hvad skulle jeg gøre?”

Fascineret af bander
Hjemme i Trillegården i Aarhus Vest mødte Tommy jævnligt grupper af unge, der kørte hurtigt rundt i området på knallerter. De var seje, syntes Tommy, og han ville gerne lære dem at kende.

“Men altså, hvad siger man til dem? ‘Hey, jeg er sådan en, der laver hiphop, fordi jeg er tvunget ind i et aktiveringsprojekt’ … Nej vel, det kan man jo ikke,” fortæller Tommy om sine problemer med at få kontakt med ungdomsbanden.

Alligevel blev hans tanker ved med at kredse om et helt andet liv end det, han havde her og nu.

“Jeg gad godt lave villaknæk. Bare bryde ind og tage de ting, jeg ville, og sælge dem nede på Cirkuskroen. Men jeg turde ikke.”

Et lykketræf
At det alligevel lykkedes Tommy at komme med i banden, skyldes et rent lykketræf. Han var nemlig på vej hjem fra byen en sen lørdag nat, og her opdagede han, at nogle af dem fra banden var ved at bryde ind i et hus i Finnebyen.

“De ville først til at give mig tæsk, men jeg fik sagt, at jeg ikke ville stoppe dem; jeg ville bare gerne være med. Så sagde de, at jeg ikke fik noget, men det gjorde ingenting, og så blev jeg sat til at holde vagt.”

De unge bandemedlemmer tog godt mod Tommy, og de havde stor forståelse for, at han gerne ville bryde ud af sit nuværende miljø i hiphopprojektet.

“De så slet ikke ned på mig – det var så fedt,” mindes Tommy.

I dag lever Tommy af sin kriminalitet og har ikke lyst til at lave andet.

(Artiklen blev oprindelig bragt den 18/5 2013)


Forfatterkommentar af Zenia Larsen

På vej hjem fra en miniferie på Falster sad jeg på McDonald’s i Nykøbing og hørte Coolios “Gangsta’s Paradise” i radioen. Det gav mig idéen til denne artikel. Grebet er mindst lige så klassisk som Coolios hit fra 1995. Man tager en velkendt tanke, vender den på hovedet og udfolder den verden, der så åbenbarer sig.

Vi kender alle historien om det unge menneske fra ghettoen, som forelsker sig i hiphop og bliver frelst fra en skæbne som bandekriminel. Her er det omvendt. Vor opdigtede ven Tommy så med fortvivlelse en skæbne som hiphopper i øjnene, indtil han blev frelst af en bande fra Trillegården i Aarhus V.

Derudover er der en smule lokalpatriotisk sentimentalitet over historien. Jeg boede nogle år i området, så jeg kender turen gennem Finnebyens karakteristiske træhuse, videre gennem Trillegården og hjem til Herredsvang. Cirkuskroen har jeg dog kun hørt om (eller også husker jeg bare dårligt).