Foto: Adam Mayer, Flickr

Hvis den intratranscendente paraboliserings-affluens skal paramarceres, må den postdeocentriske homonisme kontrakalibreres. Det mener en række universitetsprofessorer. Forskningsminister Morten Østergaard (R) lover øjeblikkelig handling.

Med konvalensstrukturernes onomatoleptiske becifringsekvitatur i konstant permanensfraktueret valens er der ikke noget at sige til, at den intratranscendente paraboliserings-affluens deflekteres. Men sådan bør det ikke være, mener blandt andre Frode T. Christensen, der er professor i turris eburnea ved Københavns Universitet. I stedet må den postdeocentriske homonisme kontrakalibreres for at sikre korrekt paramarcering af paraboliserings-affluensen.

“Desværre er det ikke alle mine kolleger, der er enige,” beklager Frode T. Christensen.

Flere af professor Christensens kolleger mener nemlig, at den immanente inkongruente kvasipermanens i Frode T. Christensens argument er en pseudoparadigmatisk og stegoscent anomalisme, der på arkokeleptisk vis tangruerer paraboliserings-affluensens nukleardilektur.

“En mere metanarrativ parafunktionsspecialyse er det vanskeligt at cirkumplere på et adækvat prædulistisk symbolinterradium,” lyder det vredt fra Frode T. Christensens turris eburnea-kollega fra Aarhus Universitet, Birgit Sihlstrøm.

Men det, mener Frode T. Christensen, er et tydeligt bevis på Sihlstrøms protoreduktion af hendes eget autoidentifikative akapyk.

Opbakning fra minister
Forskningsminister Morten Østergaard (R) ser med stor bekymring på sagen. Han mener, at den kræver øjeblikkelig handling.

“Først og fremmest må vi nedsætte et udvalg, der kan undersøge, hvad konflikten drejer sig om. Så kan vi bedre vurdere, om der er behov for et politisk indgreb, eller om det er noget andet, der skal til for at løse problemet,” udtaler Morten Østergaard, der dog mener, at det er vigtigt at forholde sig upartisk til sagen.

Frode T. Christensen ser frem til udvalgets vurdering.

“Det er helt omnipentribelt med en synoptisk paneorelation, men også vigtigt, at ministeren ineffibricerer synkraperceptionistisk uden radumplekse plædirationer, hvis vi skal undgå multikaræstetisk tilium – altså uden for poppelsæsonen,” siger han og tilføjer:

“Eller placidens.”

Og her er Birgit Sihlstrøm enig.

“Især uden for poppelsæsonen,” siger hun.

(Artiklen blev oprindelig bragt den 13/11 2013)


Forfatterkommentar af Zenia Larsen

Sort snak har altid fascineret mig. Det er en kunstart, som er langt mere kompliceret end bare at sige “plydr pladr, ruskumsnusk”. Det lærte jeg i mine yngre dage, da jeg var med i en teatersportsgruppe i Fredericia. Her øvede vi nemlig blandt andet en disciplin, der gik ud på at holde foredrag om et givet emne – på volapyk.

Derfor var det rigtig sjovt at forfatte ovenstående artikel, der dels gør grin med de sære, teoretiske slagsmål, der føres blandt forskere inden for universiteternes mure, dels gør grin med de akademiske discipliners rige udvalg af fagudtryk. Udfordringen var at finde en balance, så sætningerne ligner rigtige sætninger, selvom mange af ordene er opfundet til lejligheden.

Jeg tager det i øvrigt som tegn på en vis succes med at fremstille en tilpas meningsfuld nonsens, at korrekturlæseren rettede mit oprindelige “pseudoparadigmisk” til “pseudoparadigmatisk”.