KVINFO, Etisk Råd og Pornofrit Miljø er nogle af kræfterne bag et nyt og moralsk uanstødeligt værk, hvor alle tænkelige grupper er ligeligt og respektfuldt repræsenteret.

“Det løser vi sammen, du og jeg, med dialog og gensidig respekt for hinandens forskelligheder.”

Sådan lyder en karakteristisk replik i Anne-Grethe Bjarup Riis’ nye film “Den opbyggelige historie”, som blandt andet er sponseret af KVINFO, Etisk Råd, Porno og Samfund (tidligere Pornofrit Miljø) samt en række foreninger, der kæmper mod diskrimination.

“Værkets formål er at give empowerment til alle grupper og vise, hvordan man bør leve, så undertrykkelse og normativitet af al slags udryddes,” forklarer instruktør og manuskriptforfatter Anne-Grethe Bjarup Riis.

Forbilledligt samliv
Handlingen foregår i en dansk storby, hvor personer fra alle etniciteter, kønsidentiteter, religioner, politiske anskuelser og seksualiteter forsøger at få hverdagen til at fungere.

Vi møder blandt andet den biseksuelle Ada, der identificerer sig som queer, stemmer på De Konservative og lever med sin flerkulturelle søn Ananthalekshmi, der primært orienterer sig seksuelt mod afrodanske kvinder. Ved siden af bor den etnisk nordiske og ciskønnede Toke, der lever i et monogamt heteroseksuelt forhold med Lis, og netop deres omgang med hinanden præsenteres af den androgyne voiceover-stemme som et forbilledligt eksempel på moderne samliv.

“De deles om barslen og møder ikke på noget tidspunkt hinanden med fordomme om, hvordan en typisk mand eller kvinde bør opføre sig. Samtidig bærer de multireligiøse symboler, der viser, at de forskellige trosretninger ikke behøver udelukke hinanden,” forklarer Anne-Grethe Bjarup Riis, der dog ikke havde held med at få hverken Indre Mission eller Islamisk Trossamfund med på projektet, da begge grupper mente, at deres trosretninger udelukkede hinanden.

Ingen mainstreamporno
Instruktøren tog også kontakt til LGBT Danmark, der umiddelbart var positive over for idéen, men afbrød samarbejdet, da de opdagede, at de heteroseksuelle karakterer blev  fremstillet som værende lige så spændende og farverige som de homo-, bi- og transseksuelle personer.

“Til gengæld var både Dansk Kvindesamfund og Porno og Samfund begejstrede for scenen, hvor Toke og Lis bliver enige om aldrig at se amerikansk mainstreamporno,” husker Anne-Grethe Bjarup Riis, der i manuskriptet har sørget for at gøre alle personerne til sympatiske forbilleder, som man gerne vil møde i det virkelige liv.

“Jeg er sikker på, det bliver en superspændende, lærerig og ikke mindst opbyggelig film for hele familien!”

(Artiklen blev oprindeligt bragt den 20/4 2014)

Forfatterkommentar af Marta Sørensen

Oscar Wilde sagde, at der ikke findes moralske eller umoralske bøger. En bog er enten godt eller dårligt skrevet; det er det. Alligevel synes folk på både den religiøse højrefløj og den såkaldt mangfoldige venstrefløj at have slået sig sammen om at genopfinde den moralsk uanstødelige kunst.

En bog, film eller sang skal ikke være interessant eller spændende i sin egen ret, men fungere som et spejl for bestemte grupper, som den skal repræsentere i et passende omfang, så ingen føler sig undertrykt af fiktionen. Ikke kun Bechdel-testen, der vedrører antallet og kvaliteten af kvindedialoger, skal bestås; der skal også være en dansk-pakistansk homoseksuel til bøsser med mellemøstlig baggrund, en kørestolsbruger til kørestolsbrugerne og så videre.

Heldigvis har mange fiktionsfolk forstået, at der sjældent kommer noget godt ud af at stille et moralsk rent og blankt spejl op for beskueren. Oscar Wilde igen: Al dårlig kunst er et resultat af gode intentioner.