Alle har ret til at komme ind på drømmestudiet, også selvom de slet ikke har lyst til en videregående uddannelse, mener Socialdemokratiet.

I onsdags vågnede 21.412 unge mennesker op til den nedslående besked om, at de ikke var kommet ind på den uddannelse, de havde søgt. Heldigvis kan mange forsøge igen næste år eller søge om optagelse i en anden landsdel.

Men hvad med dem, der slet ikke har lyst til at studere?

“Alle har ret til en videregående uddannelse, uanset karaktergennemsnit, erfaring og lyst. Bare fordi man ikke gider gå den vej og derfor ikke har søgt om optagelse nogle steder, betyder det ikke, at universitetet er lukket land,” forklarer Socialdemokratiets forskningsordfører, Jeppe Bruus, der for nylig foreslog at afskaffe kvote 1.

Optaget uden ansøgning
I stedet ønsker Jeppe Bruus at indføre en såkaldt kvote 3, som er særligt tilpasset de unge, der på forhånd har afvist en videregående uddannelse.

“Jeg forestiller mig, at man hvert år finder fx 1000 unge mennesker, der har en studentereksamen eller erhvervsuddannelse, men ikke har søgt optagelse på en videregående uddannelse. Med lidt registersamkørsel og udtalelser fra tidligere lærere finder vi ud af, hvad den unge egner sig til, og så sender vi simpelthen et brev, hvor der står, at han eller hun allerede er optaget på uddannelsen,” foreslår ordføreren.

Metoden behøver dog ikke at tage udgangspunkt i den unge selv, men kan i stedet være en fin metode til at udfylde nogle af de tomme pladser på landets mindre populære uddannelser:

“I år var der kun 12 mennesker, der ville læse til lærer i Rønne. Samtidig ved vi, at der sidder unge i det her land, der slet ikke har lyst til den uddannelse, men som ville være perfekte folkeskolelærere. De ved det bare ikke endnu!”

Udsigtsløs aktivering er målet
Hos De Radikale er man begejstret.

“Det handler om at bryde mønstre og vove sig ud i en videregående uddannelse, selvom forældrenes sociale baggrund gør, at man tror, man ikke gider,” mener uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, der ikke ser noget problem i, at man risikerer at hive de unge ud af et job for at få dem ind på universitetet:

“Et arbejde som faglært er fint nok, men udsigtsløs aktivering som arbejdsløs akademiker er naturligvis langt bedre.”