“Hvem har da også sagt, at det skulle være let?” Det spørgsmål har forskere over hele verden stillet sig selv i årtier. Nu er svaret fundet: Det har blikkenslager Mads Kræn fra Hjørring.
“Nej, det kan jeg ikke løbe fra,” indrømmer den 71-årige forhenværende blikkenslager Mads Kræn fra Ugilt i nærheden af Hjørring.
RokokoPosten møder ham og hustruen Birthe i det nordjyske hjem, hvor den berømte og berygtede sætning er blevet ytret, siden parret flyttede ind for næsten 50 år siden.
I Ugilt har man længe kendt svaret på det, som internationalt anerkendte forskere fra hele verden har forsket forgæves i gennem flere årtier. Den oplysning kommer noget bag på Mads Kræn.
“Nåda, kunne de virkelig ikke finde ud af det? Det skulle da ellers være så let,” siger han og tager en tår af sin kaffe, mens fru Kræn nikker samtykkende og hælder mere op til både sin mand og RokokoPostens udsendte.
Hvor gærdet er lavest
Mads Kræn ved ikke helt, hvor han har det fra, at det skulle være let. Sådan har han nok bare altid haft det.
“Min far sagde altid, at hvis man skulle over et gærde, skulle man finde det sted, hvor det er lavest. Den indstilling har jeg nok taget med mig videre i livet,” fortæller Mads, der i mange år drev sin egen blikkenslagerbiks, hvor han gav visdommen videre til sine lærlinge.
“Jeg kan især huske bette Poul. Kan du huske bette Poul?” afbryder han sig selv og kigger på Birthe, der smiler og nikker. Så fortsætter han:
“Jeg er jo en høj mand, så for mig har det været nok at stå på en taburet, når jeg skulle tilse højtsiddende rør. Men Poul, han var jo bette. Og så skaffede jeg ham en trappestige, for det skulle da gerne være let for ham at nå.”
Vistnok Birthes fortjeneste
Ifølge seniorforsker Tirto Rahajo fra det indonesiske universitet Syiah Kuala University er opdagelsen af Mads Kræn intet mindre end en sensation.
“Det er et stort øjeblik. Jeg selv har arbejdet med dette spørgsmål siden 1978. Jeg har stået på skuldrene af mastodonter, og alligevel har jeg ikke kunnet finde kilden,” lyder det fra den anerkendte forsker.
Mads Kræn selv ved godt, hvad forskerne burde have gjort:
“Det er vistnok Birthes fortjeneste, at hele Ugilt ved det, så det havde da været let, hvis de bare havde spurgt hende til at starte med.”
