Foto: Julia Freeman-Woolpert, Freeimages.com

Af hensyn til medarbejdernes psykiske og fysiske velbefindende ønsker Dansk Kvindesamfund at gøre det ulovligt for borgerne at interagere med den offentlige styrelse, Skat.

Det er lørdag, og Nanna (navn opdigtet, red.) skal til fest. Det er noget, de fleste glæder sig til. Men Nanna er bange og har ondt i maven. Hun arbejder nemlig hos Skat, og hvis det kommer frem, vil folk se ned på hende.

“De fleste ved ikke, hvor jeg arbejder. Jeg plejer at lyve og sige, at jeg er sygeplejerske, fordi det er så skamfuldt at indrømme, at jeg i virkeligheden er ansat i Skat,” siger den 34-årige kvinde.

Kun de allernærmeste kender sandheden om Nannas arbejde. Men selv for dem kan det være et chok.

“Min bedste veninde troede mig ikke, da jeg fortalte hende om det. Jeg lignede slet ikke sådan en, sagde hun, og jeg kunne mærke, at hun var forarget, selvom hun forsøgte at skjule det,” mindes Nanna.

Ikke et rigtigt arbejde
I Dansk Kvindesamfund har man i længere tid været opmærksom på problemet, og da DR satte fokus på sagen, besluttede styrelsen at tage affære.

“Det er ikke et typisk kvindeproblem, da også mænd rammes. Men fordi kvinder i forvejen er særligt udsatte, mener vi alligevel, at det er en sag for os,” udtaler forkvinde Lisa Holmfjord.

Hun mener, at man bør kriminalisere omgang med Skat, ligesom man ønsker at kriminalisere sexkunder af hensyn til sexarbejdernes helbred.

Verdens ældste erhverv
Skatteminister Benny Engelbrecht (S) forstår ikke Dansk Kvindesamfunds kritik.

“At opkræve skatter er et af verdens ældste erhverv, og selvom opkræverne sjældent har været vellidte, spiller de en vigtig rolle for samfundet. Jeg mener ikke, at en kriminalisering er løsningen. Tværtimod skal vi genoprette tilliden til Skat,” siger han.

Omend han udtrykker forståelse for kvinder som Nannas vanskelige situation, mener han, at de selv må tage ansvaret for det arbejde, de har valgt.

“Det er utrolig arrogant,” siger Nanna og uddyber:

“Jeg synes ikke, at jeg selv har valgt det. Min dagpengeperiode var ved at udløbe, og jeg var desperat, da jobbet hos Skat dukkede op. Det er unfair at sige, at det er mit ansvar. Jeg blev tvunget af omstændighederne, og nu har jeg ikke råd til at stoppe igen.”