Kristendommen er fredens religion, erklærer en ekspert i middelalderfundamentalisme. I virkeligheden handler korstogene om frustrerede unge adelsmænd og muligvis olie.

“Kristendommen er fredens religion, som intet har med krig at gøre,” erklærer den protoøkumeniske filosof og ekspert i middelalderfundamentalisme Jonas af Roskilde, som vil gøre op med en kobling mellem korstog og kristendom, som han finder dybt misvisende.

Det sker fire år efter, at pave Urban 2. ved en tale i den franske by Clermont fremsatte en kontroversiel erklæring om at dø i Guds navn:

“Hvis I vil pleje jeres udødelige sjæle, så skynd jer modigt frem som Guds riddere og befri Den Hellige Grav. Find det smukt at dø for Kristus i den by, hvor han døde for vores synder.”

Derefter råbte paven angiveligt flere gange, at “Gud vil det!”

Kun spirituel krig
Flere har udlagt talen som en retfærdiggørelse af krig i kristendommens navn. Ikke mindst fordi pavens ord resulterede i, at en større europæisk hær med korset som sit banner for kort tid siden indtog Jerusalem og dræbte en stor del af byens indbyggere.

Men Jonas af Roskilde advarer på det kraftigste mod denne tolkning, som han kalder både farlig og forsimplet.

“Langt de fleste førende eksperter i kristendom er enige om, at når Urban taler om at befri Den Hellige Grav, skal det forstås rent metaforisk som en spirituel stræben efter at frisætte eget potentiale og kompetencer.”

Drevet af frustration
Krigen i det hellige land, forklarer filosoffen, handler om helt andre ting end, at landet er helligt:

“I Europa har vi et stort et overskud af unge adelsmænd uden fremtidsudsigter, fordi de ikke er nummer et i arvefølgen og derfor ikke står til at arve noget som helst. De bliver drevet ud i meningsløs aggression af sociale faktorer som arbejdsløshed og frustration.”

Desuden mener Jonas af Roskilde, at ønsket om at erobre Mellemøstens olieressourcer spiller en stor rolle for den vesteuropæiske invasion:

“Når man tænker på, at olie først vil finde anvendelse om adskillige århundreder, når forbrændingsmotoren bliver opfundet, bliver det tydeligt, at denne krig i høj grad handler om langsigtede politiske interesser og på ingen måde religion.”