Nye retskrivningsregler, nye legeregler i børnehaverne og en ny navnelov skal fra nytår give svensk sexisme kamp til stregen. Blandt andet vil legen far, mor og børn fremover hedde “voksen, voksen og ung”.

Den svenske rigsdag vedtog torsdag ændringer i de svenske retskrivningsregler, en forenkling af den svenske navnelov samt et nyt børnehavelegereglement. Tiltagene skal sikre den svenske befolkning mod sexisme.

”Vi kommer inte längre att acceptera diskriminering av män och kvinnor. På samma sätt som vi har kunnat eliminera  Astrid Lindgrens rasistiska missuppfattningar, så kommer vi nu at göre det av med språkets kvävande sexism,” siger Sveriges statsminister, Stefan Löfven.

Ifølge de nye retskrivningsregler, der indføres med tilbagevirkende kraft, fjernes eksempelvis de kønsspecifikke pronominer “han” og “hun”, som bliver erstattet med “hen”.

Far, mor og børn forbydes
Det vil fra årsskiftet også være forbudt at referere til køn igennem navne, herunder efternavne. Således ændres eksempelvis Jönsson til Jönsperson, og alle fornavne bliver fælleskøn, ligesom det svenske personnummerregister også neutraliseres.

Endelig revideres den svenske børnehavelegelovgivning, så alt legetøj skal være kønsneutralt og klassisk-sexistiske lege som “far, mor og børn” erstattes af “voksen, voksen og ung”. Beslutningen er dog et kompromisforslag, da forskellige fraktioner af svenske genus-forskere insisterede på, at legen enten blev kaldt “glad, ligeværdig familie” eller blot “menneske, menneske og menneske”, hvilket andre imidlertid påpegede havde artschauvinistiske undertoner.

Lovændringerne glæder især de svenske Rudolf Steiner-skoler.

”Vi har under  många år talat för   att leksaker måste vara tråkigt att leka  med för att stimulera barnens fantasi. Vi har nu äntligen nått i mål ,” siger Sigrid Eriksson, skoleleder på Martinskolan i Stockholm.

Ny folkedragt på vej
Den svenske regeringschef kigger desuden på mulighederne for at fjerne forskelsbehandling på grund af fysisk størrelse og udseende med en ny folkedragt.

”Vi vet ännu inte hur den  kommer att bli. Men jag kan tänka mig något med en sorts rymlig vanlig kostym som täcker hela kroppen. Kanske i en grå eller svart nyans med ditt personnummer på bröstet,” siger Stefan Löfven.