Foto: Hector Landaeta, Freeimages
Skønt danske forældre sjældent kan enes om, hvordan opdragelse skal foregå, er de overvejende enige om, at deres måde er den rigtige.
Klokken 17.30 spiser man aftensmad hjemme hos familien Karlskov i Odense. Så er der nemlig tid til at give lille Amanda på tre år lidt kvalitetstid, før putteritualet begynder. Men hos familien Okholm inde ved siden af, er der ingen faste spisetider. Her tilpasser man tingene efter “stemningsbarometret”, som mor Sigrid udtrykker det.
“Jeg har tit talt med Pernille (Karlskov, Amandas mor, red.) om, hvorfor de død og pine skal køre alting efter et fast skema. Vores Marius, som går i børnehave med Amanda, har slet ikke behov for så faste rammer, så jeg synes faktisk, det er lidt synd for Amanda,” siger hun.
Pernille Karlskov synes på ingen måde, det er synd for Amanda. Hun mener tværtimod, at det er synd for Marius, at hans hverdag er så uforudsigelig.
Slappe forældre får slappe børn
Faktisk har Pernille Karlskov selv hørt Sigrid Okholm sige, at Marius end ikke har en fast sengetid.
“Nogle gange kommer han i seng klokken 19. Andre gange bliver den 20 eller lidt mere. Det kommer an på, hvor træt han er. Det har jeg selv hørt hende sige!” siger Pernille Karlskov, ryster på hovedet og tilføjer:
“De er ganske enkelt for slappe til at sætte grænser for Marius. Og det kommer han næppe til at takke dem for senere i livet. Slappe forældre giver slappe børn, og når han en dag skal klare sig selv, kommer han til at mangle rygrad.”
Forandringsuvillige tabere
Signe Okholm ser ganske anderledes på sagen.
“Stakkels Amanda bliver jo slet ikke forandringsparat, og det bliver et handicap for hende, når hun skal til at have et arbejde. Det er jo de forandringsuvillige, der ender som tabere, og det burde hendes forældre tænke med i deres opdragelse,” siger hun.
Noget er de to mødre dog enige om: Det er deres måde at opdrage på, der er den rigtige. På den måde ligner de 89 % af de forældre, RokokoPolls spurgte om deres holdning til andres måde at opdrage børn. 100 % af de adspurgte mente desuden, at det rager dem, hvad andre gør.
“Selvfølgelig er det ikke folks egen sag. Deres børn skal jo omgås mine,” lyder det samstemmende fra Pernille Karlskov og Sigrid Okholm.
