Foto: Lisafx, Bigstock

Foto: Lisafx, Bigstock

Det sværeste var at lære underklassens uskrevne regler,” siger arbejdsløse Søren Madsen, der brød med forældrenes velhavermiljø.

Når alle udgifter er betalt, har Søren Madsen knap 2000 kr. tilbage af sin kontanthjælp. Lidt over halvdelen går til tobak, og så er der ikke meget tilbage til mad, transport, tøj og lidt hygge af og til.

Sådan havde Sørens familie ikke regnet med, at det ville gå, men efterhånden er de blevet stolte af ham.

“Det kræver mod og viljestyrke at bryde med sin sociale arv og de forventninger, som Jane (Sørens mor, red.) og jeg har haft. Da Søren var yngre, var jeg frustreret over hans livsvalg, men i dag synes jeg, han har klaret det flot,” siger Sørens far, Gert Madsen, der er uddannet læge og arbejder som forskningsleder på en større bioteknologisk virksomhed.

Den gode side af 10 mio.
Hans kone, Jane Madsen, er forsvarsadvokat med møderet for Højesteret, og tilsammen har parret en formue på “den gode side af de 10 millioner”.

Men den vej ønskede Søren Madsen ikke at gå.

“Siden jeg var lille, har jeg haft lyst til at lave noget andet. Først var det noget med mennesker, så ville jeg være skraldemand, og til sidst, da mine forældre havde presset mig på gymnasiet, erkendte jeg, at arbejdsløshed var det rigtige,” siger den 4o-årige mand, der i 1991 droppede ud af gymnasiet, boede hjemme i fire år og til sidst flyttede i socialt boligbyggeri, hvor han siden har levet på overførselsindkomst.

Hjem med hjemmeruller
“Det sværeste ved at være mønsterbryder er helt klart at lære de uskrevne regler, når man ikke selv kommer fra et hjem med hjemmeruller (maskine til egenproduktion af cigaretter, red.). Mine forældre fortalte mig aldrig, hvor man kunne få den billigste junkfood, hvordan man narrer sin socialrådgiver, eller hvad man skal sige, når en af vennerne er kommet ud af fængslet,” fortæller Søren Madsen, der i dag har lært reglerne og føler sig godt tilpas i det almene boligbyggeri, hvor han og hans venner, der også er arbejdsløse, bor og har deres daglige gang.

“Jeg håber, at min historie kan inspirere nogle unge, der går med drømme, som ikke lige passer med det, man plejer at gøre i familien. Hvis du har evnerne til at blive arbejdsløs, så gå efter det!” slutter han.