Foto: Magann, Bigstock

Foto: Magann, Bigstock

Özlem Cekic mener, at højreekstremisters tilstedeværelse på Folkemødet i Bornholm er en voldtægt af mødets idé. Nu giver en kvinde, der for nylig blev voldtaget, hende ret.

Sara Nakskov har stadig svært ved at beskrive, hvad der præcis skete, da hun for to måneder siden blev voldtaget af en mandlig bekendt.

Men det er blevet nemmere, siden SF’s Özlem Cekic i fredags forklarede, hvordan Geert Wilders og græske Georgios Epitideios’ tilstedeværelse på Folkemødet i Bornholm er en voldtægt af mødets idé.

“Ja! Det var fuldstændig som at være til folkemøde med højreekstremister,” udbryder den 29-årige kvinde og uddyber ligheden:

“Det faktum, at Wilders, der selv ønsker Koranen forbudt, optræder som taler ved en begivenhed, der lægger vægt på demokratisk samtale, ja, det minder overraskende nok meget om, da en person, jeg stolede på, udsatte mig for et af de mest krænkende og traumatiserende overgreb, man kan forestille sig.”

Mange ligheder
Også invitationen af Epitideios får Sara Nakskov til at tænke tilbage på den frygtelige dag:

“Jeg kendte ikke til Epitideios før, men nu hvor jeg kender hans småfascistiske synspunkter, kan jeg se mange ligheder med dengang, jeg havde vaginalt samleje mod min vilje.”

Men ikke bare Cekics sammenligning virker oplagt for Sara Nakskov, der går til psykolog flere gange om ugen for at bearbejde den voldelige forbrydelse, hun var offer for.

“Efter terrorangrebet på Charlie Hebdo sagde Lars Løkke Rasmussen, at nogen havde voldtaget islam. Dengang havde jeg svært ved at forstå, hvordan et abstrakt begreb som en religion kunne påvirkes af islamisters handlinger, men da jeg en måned senere blev voldtaget, faldt det hele på plads,” siger hun.

Flere sammenligninger
Sara Nakskov efterlyser nu, at flere politikere kommer på banen og sammenligner ting, de ikke bryder sig om, med voldtægt.

“Man kunne fx sige, at den nye romantiske komedie med Jennifer Aniston er en voldtægt af kærligheden, eller at et koncertpublikum voldtages, hvis en musiker synger virkelig dårligt,” foreslår hun og tilføjer, at den slags leg med sproget ville gøre det meget nemmere for hende at komme videre med sit liv:

“Det er ligesom, når man sammenligner noget relativt ufarligt med nazisme – jeg elsker det!”