Foto: Flynt, Bigstock
Først kom det frem, at meget få folketingskandidater har været på kontanthjælp, og nu viser det sig, at folketingsmedlemmer, der har været indsat, også er underrepræsenterede. Et demokratisk problem, der fører til dårlige forhold i fængsler, mener ekspert.
Da det tidligere på året mislykkedes for Klaus Riskær at blive opstillet til Folketinget, var det måske ikke kun et tab for ham selv, men for hele demokratiet. For ligesom antallet af folketingsmedlemmer, som har været på kontanthjælp, er langt mindre end i resten af befolkningen, gør det samme sig gældende, når det kommer til fængslede.
Mangler fængselserfaring
Og det er et problem, fortæller professor og ekspert i neoabsolut politisk egalitarisme ved Aarhus Universitet, Britta Nykvist.
“Hvis man lægger mærke til det, er fængselsfanger blandt de grupper, som bliver behandlet allerværst. De bliver helt bogstaveligt spærret inde og underlagt voldsomme restriktioner på deres personlige frihed,” siger hun og fortsætter:
“Hvis en større gruppe folketingsmedlemmer havde erfaring med at være indsat i landets fængsler, er jeg overbevist om, at forholdene her hurtigt ville blive forbedret.”
Et strukturelt problem
Antropolog Sture Richardson fra RUC mener, at fraværet af tidligere straffede folketingsmedlemmer kun er et symptom på et større strukturelt problem. Nemlig at vælgerne til stadighed stemmer på kandidater, som på afgørende punkter ikke er identiske med dem selv:
“Et af demokratiets svage punkter er, at det giver mulighed for, at vælgerne kan lade sig repræsentere af personer, som ikke deler deres erfaringshorisont. Vi ser desværre mange eksempler på, at mænd stemmer på kvinder eller omvendt, selvom ingen strengt taget aner, hvordan det er at være medlem af det modsatte køn. For slet ikke at tale om brune mennesker, der stemmer på hvide og omvendt.”
Sture Richardson mener, man kunne angribe problemet ved at lade den traditionelle stemmeafgivning blive afløst af en form for øremærket afstemning. Her kunne man sørge for, at vælgerne kun fik lov at stemme på kandidater, der på en række parametre, fx køn, straffeattest, indkomst, hår- og hudfarve, bopæl og musiksmag, matchede deres egne præferencer og erfaringer.
