Kaffedrikkende, socialt amputerede tosser med plat humor og dårlig musiksmag. Sådan fremstilles nørder i filmen The Martian ifølge formanden for Videnskabsfolk med Ligestilling på Tapetet, VLT.
“Vi hedder sådan, fordi det kan forkortes på samme måde som det megaseje Very Large Telescope i Chile,” smågriner Krister Otto, formand for foreningen VLT, der arbejder for ligebehandling af nørder.
Men faktisk er det slet ikke sjovt. Nørder fremstilles nemlig stereotypt i filmen The Martian. Værst forholder det sig med karakteren Rich Purnell, geniet, der udtænker den geniale redningsplan.
“Purnell er en kaffedrikkende maniac, der omgås printplader bedre, end han omgås mennesker. I scenen, hvor han præsenterer sin plan, har han styr på fakta, men aner ikke, hvem direktøren for NASA er. Hans geniale hjerne bliver kun brugt til at legitimere latterliggørelsen af hans sociale evner,” siger Krister Otto og fortsætter:
Mission dårlig smag
“Lederen af Ares 3-missionen, Melissa Lewis, er på overfladen er supercool kvinde, men som med Purnell er det blot et forsøg på at legitimere en krænkende fremstilling. Hendes dårlige musiksmag er et gennemgående tema, som næsten overdøver handlingen. Og det bliver kun værre af, at man har valgt en type musik (disko, red.), som ingen kan lide, bare for at cementere en falsk pointe om, at nørder har dårlig smag.”
Også filmens hovedperson, Mark Watney, bidrager til den grove stereotypisering af nørden.
Drengerøv med onkelhumor
“Matt Damons karakter bærer tydeligt præg af, at forfatterne ser nørder som drengerøve med onkelhumor. Hans imponerende bedrifter drukner fuldstændig i tøhø-agtige replikker og en attitude, der minder mere om en 11-årig drengs end en seriøs astronauts,” fnyser Krister Otto og slutter:
“Det er helt galt til sidst, hvor han sætter liv og lemmer på spil for at lege Iron Man. Sådan ville ingen nørd opføre sig, for vi er som bekendt nogle krystere. Men ham her spiller smart og siger ‘fuck dig’ til præsidenten, og så lader man det hele ende lykkeligt bare for, at folk kan gå hjem med en god følelse i maven over at have medvirket i hån og latterliggørelse af dem, de kan takke for, at de kan tænde deres computere og leve i mere end 3o år.”