Foto: kentoh, Bigstock

Foto: kentoh, Bigstock

Navneord bør ikke inddeles i han- og hunkøn, mener tyske feminister, der kræver en ny grammatik i stil med den danske. 

Når lande som Danmark og Sverige har en højere grad af ligestilling end Tyskland, skyldes det grammatiske forskelle. Det mener den tyske feminist og kultursociolog Kristin Wedekind. Hun gæster i disse dage Danmark i forbindelse med sit forskningsprojekt om grammatik og ligestilling mellem kønnene.

“Hvordan skal mennesker nogensinde forstå, at mænd og kvinder er ligeværdige og kan det samme, når vi putter vores navneord i kasser efter køn?” spørger hun retorisk og fortsætter:

“Det er klart, at vi ikke kommer diskrimination og krænkelse af kvinder til livs, så længe grundlæggende strukturer i vores samfund og grammatik fordrer, at vi tænker i køn og klasse.”

Kønsløst sprog
Som talsperson for den feministiske organisation Sprache Ohne Sexismus har Kristin Wedekind gennem mere end et årti arbejdet for at skabe de grammatiske forudsætninger for et sundt forhold mellem mennesker.

Hun mener dog ikke, at modellen med fælleskøn og intetkøn, som man kender fra blandt andet Danmark og Sverige, er helt optimal.

“Det er helt klart et skridt i den rigtige retning. Det kan man jo tydeligt se, når man sammenligner landenes statistikker på ligestillingsområdet. Men målet må naturligvis være en grammatik, der er fuldstændig renset for kønnet bias, også når det gælder stedord,” siger hun og tilføjer, at der selv i sondringen mellem intetkøn og fælleskøn ligger en værdiladning:

“Fælleskøn er jo så at sige dobbelt så kønnet som intetkøn, så et intetkønsord vil uvægerligt føle, at det er mindre værd end et fælleskønsord.”

Grammatisk korrekthed
Kritikere af Sprache Ohne Sexismus mener, at der er tale om en tåbelig form for grammatisk korrekthed.

“Det væsentlige er at lære vores børn, at hankønsord ikke er bedre end hunkønsord. Det tror jeg altså godt, at man kan lære dem i stedet for at ændre hele det grammatiske grundlag for vores færden,” siger lingvist Uwe Meister.

Blandt børn og unge i Tyskland er der dog stor opbakning til projektet:

“Er du gal, hvor ville man undgå mange fejl, hvis navneord kun havde et enkelt køn. Så jeg er totalt på linje med de bitches,” siger 15-årige Markus Vogel.