Feliciano Guimaraes, Flickr

Feliciano Guimaraes, Flickr


En forskergruppe bestående af mænd omkring de 60 har opdaget, at populærmusikkens kvalitet er dalet siden foråret 1980, blandt andet på grund af kortere guitarsoli og manglende rockoperaer.

I lang tid har musiksmag været afskrevet som noget, der er individuelt og derfor umuligt at gøre til genstand for kvalitativ bedømmelse. Medmindre der er tale om dansktop, som blandt reflekterede mennesker er universelt anerkendt som dårligt.

Imidlertid er det nu lykkedes for et forskerhold på Roskilde Universitet at isolere objektive kriterier for, hvad der definerer god musik.

Toppede i 1973
“Ved at vurdere blandt andet længden af guitarsoli og hår, hvor meget Bob Dylan, der bliver spillet, samt procentdelen af albums, der er rockoperaer, kan vi entydigt fastslå, hvornår populærmusikken har været bedst,” forklarer Per Lauritzen, der er professor i rockologi ved Roskilde Universitet.

“Vores resultater dokumenterer entydigt, at populærmusikken kulminerede i 1973, hvor både Pink Floyds Dark side of the Moon, Led Zeppelins Houses of the Holy og David Bowies Aladdin Sane udkom,” siger han og fortsætter:

“Efter 1980 begynder det imidlertid at gå hastigt ned ad bakke, primært på grund af saxofon og instrumenter med forskellige former for mikrochips indbygget.”

Har hørt meget P4
For at bekræfte resultaterne lavede forskerne også en række forsøg med nyere musikere, der skulle be- eller afkræfte tesen. Resultaterne var nedslående.

“Vi bad en lang række hiphop-musikanter om at spille blot en enkelt guitarsolo af Jimmi Page, hvilket ingen viste sig i stand til, ligesom ingen af dem anede, hvad der er på b-siden af Abbey Road.”

Forskerne mener, at de er meget kvalificerede til at bedømme musikkvalitet, da de alle er omkring de 60 og mænd, hvilket gør deres sammenligningsgrundlag ekstremt bredt. Endvidere har de hørt P3 og sidenhen P4 dagligt igennem alle årene.

“Det kom bag på os alle, at musikken faktisk var bedst, da vi var lige omkring 20 år, men vi kan selvfølgelig ikke lukke øjnene for de nøgterne kendsgerninger,” siger Per Lauritzen og tilføjer, at forskerne nu overvejer et nyt projekt, der skal belyse en hypotese om, at alt andet ved verden også var bedre, dengang de var unge.