Foto: nito, Bigstock
Dårlig tandhygiejne får folk til at vælge letfordøjelige fødevarer, som ofte er usunde for miljøet. Derfor er det en etisk fordring at børste sine tænder to gange dagligt, mener Det Etiske Råd.
Måske tænker du, at det ikke vedkommer andre end dig selv, om du overholder rådet om at børste tænder to gange dagligt. I så fald er du uenig med et flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd. Her ser man nemlig manglende tandbørstning som en faktor i den truende klimakatastrofe.
“Klimaforandringerne er et etisk problem, og derfor må vi i Det Etiske Råd tage stilling til alle faktorer, der påvirker klimaet,” siger rådets formand, Gorm Greisen, og fortsætter:
“Hvis vi ikke passer godt på vores tænder, påvirker det vores evne til at tygge de klimavenlige fødevarer, der ofte er grove. Mennesker med dårlige tænder vælger ofte at spise noget letfordøjeligt, og i den kategori finder vi kød og andre klimaskurke.”
Sagen i egen hånd
Tandbørstning er derfor ikke et individuelt problem, men et samfundsanliggende, som hver enkelt må tage ansvar for, mener Gorm Greisen, der mener, at mange vil have en interesse i at tage rådet til sig.
“Når det gælder klimaforandringer og andre store spørgsmål, kan man nemt føle sig magtesløs som enkeltperson. Vi føler os hver især så små og ubetydelige, og derfor mister vi troen på, at vi selv kan gøre en forskel. Men når vi forstår, at selv hverdagens rutiner som tandbørstning kan gøre en positiv forskel, føler vi, at vi kan tage sagen i egen hånd. Og så bliver følelsen af magtesløshed overtaget af en følelse af at slå til og være i stand til at gøre en forskel,” siger han.
Ny vin på nye flasker
Selvom rådet om at børste tænder to gange dagligt ikke er nyt, mener Gorm Greisen, at der ikke er tale om gammel vin på nye flasker.
“Det er slet ikke det samme at børste tænder to gange om dagen, fordi tandlægen siger det, som det er at børste tænder to gange om dagen, fordi vi siger det. Førhen handlede rådet kun om den enkeltes tandhygiejne. Nu handler det om hele klodens overlevelse og er dermed en etisk fordring, som rækker langt ud over det enkelte menneske. Så det er bestemt ikke gammel vin på nye flasker, men derimod snarere ny vin på nye flasker,” slutter Gorm Greisen.
