Foto: zurijeta, Bigstock

Foto: zurijeta, Bigstock

Børn af akademikere har en tendens til at tro, at de ikke evner andet end en universitetsuddannelse. Kun ganske få bryder den sociale arv. Det bør politikerne gøre noget ved, mener flere eksperter.

På en byggeplads i Herning møder RokokoPosten 26-årige Anton Overgaard. Han er løsarbejder og har de sidste fem år haft mange forskellige jobs, primært i byggebranchen. Dermed er han et af de få akademikerbørn, for hvem det er lykkedes at bryde den sociale arv.

Ifølge flere eksperter har mange akademikerbørn svært ved at blive mønsterbrydere og vælge en anden vej end universitetet. Det kan Anton Overgaard nikke genkendende til.

“Jeg fik gode karakterer i skolen, så alle forventede, at jeg gik i mine forældres fodspor. Jeg ville bare hellere lave noget med mine hænder, og i dag er jeg virkelig glad for at udleve min drøm,” fortæller han og tilføjer, at hans studievejleder indstillede ham til samtaler med en skolepsykolog for at få afdækket, hvorfor han manglede troen på, at han kunne klare en akademisk uddannelse.

Svært at tage springet
Uddannelsesvejleder Kirsten Andersen bekræfter, at Anton Overgaards historie ikke er unik.

“Rigtig mange børn af akademikere har lyst til at gå en anden vej, men de mangler troen på, at det kan lykkes, fordi de møder skepsis og mistænkeliggørelse fra omgivelserne. Politikerne burde gøre noget for at gøre vejen lettere for disse unge,” siger hun.

Arbejdsmarkedsforsker Lisette Christiansen har netop færdiggjort en undersøgelse, og hun er enig med Kirsten Andersen.

Du skal tro på, at du kan
“Akademikerforældre mangler redskaberne til at ruste deres børn til et liv med manuelt arbejde. Det er en fremmed verden for dem, og derfor står deres børn dårligere end børn af fx håndværkere og ufaglærte. Så mange opgiver på forhånd, og endnu flere falder fra og ryger tilbage til universitetet,” siger hun og tilføjer, at der også er unge, som vælger mellemlange uddannelser, fordi det virker for skræmmende slet ikke at tage en uddannelse, selvom det er det, de drømmer om.

Anton Overgaard mener dog, at de unge bare skal tage springet.

“Du skal tro på, at du kan! Det er hårdt og krævende i starten, men hvis du hænger i, kan det lykkes for dig, selvom du er vokset op med bøger i stedet for værkstøj.”