Foto: Stockcentral, Bigstock
Voldelige indvandrerbander skræmmer ikke to indfødte københavnere i starten af 60’erne, der dagligt kæmper for sekularisme og retten til at drikke alkohol.
“Da vi hørte, at der kom nogen ned på Mucki og Heimdal og begyndte at råbe op om sharia, ja, så tænkte vi ‘fandeme nej, om vi vil have den slags her’,” siger Poul Michaelsen og banker en knyttet næve ned i bordet, så både hans og vennens ølflaske er ved at vælte.
Carsten Thomsen får hurtigt stabiliseret sin Carlsberg, tager en stor slurk og fortsætter, hvor Poul Michaelsen slap.
“Der foregår en kamp mellem sådan nogle som os og så dem, der vil forhindre os i at sidde her og drikke alkohol. Det er større end bare Poul og Carsten, og når vi har kæmpet i over 40 år, kan vi nok tage nogle år mere,” siger den 62-årige.
En ekstra øl
De to mænd henviser til en række nylige episoder, hvor unge mænd har truet og afpresset ejerne af værtshusene Café Heimdal og Mucki Bar, blandt andet med råb om, at Nørrebro var et sharia-område.
“Vi har ikke set dem her endnu, men vi venter på dem og tager for en sikkerheds skyld en ekstra øl, så vi rigtig kan vise, hvem der bestemmer,” siger den 63-årige Poul Michaelsen.
Han og Carsten Thomsen startede med at komme på deres stamsted, da de begge var unge kolleger i et murerfirma. Senere fik Carsten Thomsen sit eget firma, mens Poul Michaelsen begyndte at køre lastbil, men værtshuset blev ikke glemt.
“Hver gang jeg var hjemme, tog jeg herned og fandt Carsten, og så tog vi os lige et par bajere,” fortæller den tidligere lastbilchauffør, der ligesom sin gamle ven ikke længere arbejder så meget og derfor kan bruge op til otte timer dagligt på den lokale beværtning.
Gælder vores frihed
“Mange af snakkehovederne bruger en masse tid på at skrive fine ord på computeren, men det gider jeg slet ikke. Det handler om at komme ud i den virkelige verden og føre frihedskamp,” siger Carsten, der regner med at støtte sit værtshus allerede fra morgentimerne, når han får bevilget førtidspension.
“Mine knæ og skuldre er helt nedslidte,” forklarer han, men tilføjer, at hans arbejdsskade ikke vil forhindre ham i bekæmpe sharia:
“Jeg kommer her hver dag, for det gælder vores allesammens frihed!”
