Foto: Ft.dk

Foto: Ft.dk

“Jeg har mange gammeldags ord i mit vokabularium,” siger Dansk Folkepartis næstformand og tilføjer, at han er ordblind og derfor ser ordene, som de er, i stedet for at dele dem op i kasser.

Sidste uge kom Søren Espersen i heftigt stormvejr efter, at han havde brugt ordet “neger” i et tv-interview om Dansk Folkepartis seneste plakatkampagne, der ikke afbildede nogen mennesker af afrikansk afstamning.

Næstformanden ville ikke undskylde sin brug af ordet og føjer nu flere udtryk til listen over ord, han jævnligt anvender.

“Jeg siger da også spasser om folk, der sidder i kørestol og har de der krampagtige bevægelser, og mongol, hvis jeg ser en, ja, en mongol. Dem ser man dog ikke så mange af nu om dage,” siger folketingsmedlemmet, der anerkender, at de nævnte udtryk ikke længere anses for at være passende.

Alle ved, hvad jeg mener
“Men jeg er jo en gammel mand, og de ord er da meget dækkende. Ingen har i hvert fald spurgt mig, hvad jeg mente, hvis jeg for eksempel sagde ‘Se, et sødt mongolbarn’.”

Søren Espersen tilføjer, at han også kan finde på at bruge gammeldags ord om mennesker, som han har et meget tæt forhold til, eksempelvis jøder.

“Alle ved, at jeg er gift med en jødisk kvinde og helt vild med Israel. Men hvis jeg ser en gut med to lange krøller og en kippa, tænker jeg da nogle gange ‘Ih, en jødesmovs’. Skulle det nu være værre end at kalde min tyrkiske kioskejer for perker?”

Vil undgå dem og os
Faktisk mener Dansk Folkepartis næstformand, at han med sin terminologi er med til at skabe sammenhold og forståelse på tværs af befolkningsgrupper.

“Grunden til, at jeg lige så godt kan sige ‘sortsmudsket’ som ‘mørklødet’ om en perker, er jo, at jeg bogstavelig talt er ordblind. For mig er alle ord ens, og jeg ser dem for, hvad de er, i stedet for at putte dem i kasser som enten ‘i orden’ eller ‘dybt nedværdigende og racistiske’. Det skaber med det samme en opdeling i dem og os, som jeg gerne vil undgå,” siger han.

Søren Espersen mener derfor, at kritikken af hans ordvalg er udtryk for en nidkær hetz.

“Jeg synes, at vi alle, både perkere, smovser, bøsserøve og danskersvin, skulle tage og komme lidt i sommerhumør!”