Foto: Skærmbillede fra dr.dk

Foto: Skærmbillede fra dr.dk

Borgerkrigen mellem Uffeister og Clementister føres nu ikke længere kun på de sociale medier. Politiet melder om højlydte diskussioner på værtshuse og universitetsbarer landet over.

Er Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, en forkælet idealist, der ikke har nosser til at svare på spørgsmål stillet af rigtige, voksne mennesker? Eller er det DR-vært Clement Kjersgaard, der har hovedet så langt oppe i sin egen røv, at han er ude af stand til at lytte til andet end sin egen dagsorden?

Siden det fatale interview på DR den 29. maj har disse spørgsmål delt danskerne i to lejre, og den seneste uge har politi og politikere åbent kaldt spændingerne mellem de såkaldte Clementister og Uffeister for borgerkrig. Tidligere har politiets meldinger været optimistiske, men nu erkender politidirektør ved Københavns Politi, Thomas Fogde, at man er ved at miste kontrollen.

Ord og onde øjne
“For få dage siden fik vi de første meldinger om højlydte diskussioner mellem besøgende på byens værtshuse, og nu er den også gal på studenterbarer,” siger Thomas Fogde og fortsætter:

“Konflikten er klart eskaleret i løbet af de seneste døgn. Fra at have været en kamp ført med ord, der ganske vist ofte er særdeles skarpe og ubehagelige, er parterne begyndt at bruge våben som skingre stemmer og onde øjne. Hvis vi ikke får styr på situationen hurtigt, risikerer vi, at nogen stikker hinanden en begmand.”

Mødes på midten?
Forsøg på konfliktmægling mellem parterne har indtil nu slået fejl, men repræsentanter fra begge parter har indvilget i atter at mødes til forhandling om våbenhvile.

Konfliktmægler Aysun Arap skal igen sidde med ved bordet. Hun vurderer, at parterne måske kan mødes på midten.

“Forhåbentlig kan vi få Uffeisterne til at erkende, at Uffe Elbæk er lidt blødsøden, mens Clementisterne til gengæld må acceptere, at Clement Kjersgaard kan blive bedre til at lade sine gæster tale,” siger hun og slutter:

“Clementisterne bliver nok sværest at overbevise, men jeg vil fra starten slå fast, at jeg har brug for et klart ‘ja’ eller ‘nej’. Alt det der ‘det kommer an på …’ kan jeg ikke bruge til noget.”