Foto: Dean Hochman, Flickr
Beboere og lokale græsrødder har i fællesskab sørget for, at en nedslidt park er blevet forvandlet til et asfalteret åndehul til glæde for såvel biler som borgere.
Sommervarmen, der stråler op ad nylagt asfalt, får synet af Frederiksbergs nyeste parkeringsplads til at flimre i junisolen. Julius Madsen, der er er formand for Frederiksbergere for mere Asfalt, viser stolt RokokoPostens udsendte rundt på det sirligt opmærkede p-område.
“Prøv at se, hvor fint hvidt, lige og regelmæssigt opmærket felterne er, og hvor silkeblødt asfalteringen er lagt. Der er ganske enkelt tale om en urban parkeringsoase i verdensklasse,” erklærer han glædestrålende.
Uengagerende byrum
Julius Madsen fortæller, at der tidligere lå en trøstesløs forsamling træer på området, hvor særlig unge mennesker i sommermånederne fordrev tiden med at ligge passivt rundt omkring på græsset.
“Vi havde simpelthen et totalt uengagerende byrum, hvor det eneste, der vækstede, var træer og buske, og det var fuldstændig umuligt at inkludere motorkøretøjer i det urbane fællesskab,” forklarer han.
Derfor gik en gruppe lokale borgere sammen for at skabe en rekreativ parkeringsplads i et ellers hektisk byrum, hvor byens biler kunne tage sig en slapper og kvarterets unger kunne mødes uden forstyrrende insekter eller bevoksning, der skyggede for solen.
Græd af glæde
Julius Madsen fortæller, at beboerne til sidst sejrede, omend det holdt hårdt og krævede en indædt kamp mod lokalpolitikere, som han betegner som reaktionære og omstillingsfjendtlige.
“Rigtig mange græd af glæde, da bulldozerne og asfalteringsmaskinerne endelig kunne rykke ind og forvandle den grønne skamplet til en parkeringsoase, som vi alle nu både værdsætter og bruger i det daglige.”
Når man ser pladsen i dag, er der ingen tvivl om, at det er blevet lidt af et samlingspunkt. I et hjørne står flere mænd og driver en form for pop op-butik med gadesalg af krydderier i små poser. I et andet hjørne forlyster andre sig med at spille basketball med to affaldscontainere som improviserede mål, mens de morer sig med at undvige den konstante trafik af biler til og fra pladsen.
“Vi havde simpelthen ikke skyggen af idé om, at der var så stort et kreativt aktivitetspotentiale i et område, der ellers kun egnede sig til hundeluftning og lediggang.”
