Foto: Wavebreak Media Ltd, Bigstock
Det kom igen som et stort chok for Mille Poulsen, at hun måtte stoppe med at lægge sine varer i poser, så hun kunne betale for dem ved dankortautomaten. De andre i den lange kø forstår godt Milles reaktion.
“Ja, nå ja, nu kommer jeg,” sagde Mille Poulsen i går eftermiddag, idet hun stod med en liter mælk i den ene hånd og en halvfuld Føtex-pose i den anden.
Mile var i færd med at pakke de dagligvarer, hun kort forinden havde lagt på kassebåndet, og som kasseassistenten nu havde scannet færdig.
“Så skulle jeg helt hen til dankortautomaten for at betale for det hele,” fortæller hun om den overraskende episode, der opstår næsten hver gang, Mille befinder sig i et supermarked.
Glemte at hive kort ud
Heldigvis klarede hun situationen ved at trække sin pung op ad tasken, kigge i den i 37 sekunder og dernæst komme i tanke om, at hendes dankort lå i et af taskens små siderum.
“Så hev jeg det op og betalte på beløbet. Det gik fint,” siger hun, men tilføjer, at hun desværre glemte at hive kortet ud i tide, hvorfor automaten begyndte at bippe højlydt.
“Det er altså noget mærkeligt noget, at den gør det. Jeg ville da have trukket kortet ud alligevel,” slutter Mille Poulsen.
Ny oplevelse hver gang
De andre syv personer, der befandt sig i køen bag Mille, forstår godt hendes reaktion på kassemedarbejderens anmodning om betaling.
“Nogle ville måske sige, at hun kunne havde regnet ud, at hun skulle betale for sine varer og derfor kunne have gået hen til dankortautomaten noget før. Vi andre stod jo og ventede. Men det er ikke altid så ligetil,” siger 23-årige Mikael Christiansen, der ikke ønsker at uddybe, hvilke omstændigheder der kan forsinke varebetaling i et supermarked.
Ida Svendsen, der også stod i køen, mener heller ikke, at Mille Poulsen kunne have gjort noget anderledes.
“Et besøg i et supermarked er en ny oplevelse hver gang. Der står aldrig det samme på hylderne med tilbudsvarer. Nogle medarbejdere er unge, andre gamle, og nogle gange, hvis man kommer sent om aftenen, er der ingen bananer tilbage. Så hvordan kan man vide, at man skal betale for ens varer, når de er scannet færdig?” spørger hun.
(Artiklen blev oprindeligt bragt den 9/3 2016)
Forfatterkommentar af Marta Sørensen
Jeg er et lille og småligt menneske, der skumlehvisker til langsomme cyklister, himler højlydt med øjnene, når nogen snøvler ind foran mig på fortovet, og sender dødsblikke til mennesker, der sidder med mobilen i biografen. Men det absolutte højdepunkt af min indestængte millimeterharme reserveres til mennesker som kvinden i artiklen.
Først dalrer hun hen for enden af kassebåndet og pakker varer, selvom kasseassistenten kun mangler at skanne ganske få af hendes ting. Så synes hun lige, hun skal nå at pakke den sidste liter mælk, inden hun vandrer tilbage til dankortautomaten. Så chokeres hun over, at pungen skal frem, før betalingen kan gennemføres.
Samtidig står en hale af mennesker og venter, mens hun finder sygesikringsbevis, 7Eleven-gavekort og et utal af andre kundekort frem, inden dankortet kommer i. Det er uforståeligt og gør mig helt harm, mens jeg skriver.
