Foto: axelbueckert, Bigstock
“De penge, jeg allerede får, bruger jeg dårligt. Så jeg har brug for flere, som jeg så til gengæld lover at bruge på ting, som gør mine forældre glade,” siger 16-årige Pia Dyhr om det tilskud til lommepengene, hun forlanger at få.
Selvom hun allerede får flere lommepenge end de fleste andre i klassen, har 16-årige Pia Dyhr brug for flere. For det er altid de vigtigste ting, der ikke er råd til.
“Mine almindelige lommepenge slår aldrig til. I den her måned har jeg for eksempel købt en masse vildt dyre, men megaawesome wallstickers til mit værelse. Og jeg er også nødt til at bruge ret mange penge på pokécoins, for ellers kan jeg slet ikke følge med mine venner i Pokémon Go,” siger hun og fortsætter:
“Jeg kan ikke finde ud af at spare, så nu har jeg sagt til mine forældre, at de altså er nødt til at give mig endnu flere penge, så jeg også har råd til de ting, det egentlig var meningen, at mine lommepenge skulle bruges til.”
Kan ikke regne
Hun nævner, at sidst lommepengene blev sat op, lovede hun sine forældre, at hun selv ville købe alt sit tøj, busbilletter og gaver til jul og fødselsdage.
“Men når jeg skal bruge penge på pynt til værelset og cafébesøg med veninderne, så har jeg slet ikke råd til de andre ting. Så nu må jeg have flere penge. Til gengæld lover jeg, at jeg også vil betale en for at hjælpe mig med matematiklektierne, for jeg er ikke ret god til at regne,” siger hun.
Hun understreger desuden, at der er tale om et særligt bidrag og ikke deciderede lommepenge:
“Mine forældre er så trætte af at snakke om lommepenge med mig, så nu kalder jeg det noget andet, nemlig ‘velfærdsbidrag‘.”
Lover ingenting
Pia Dyhr understreger, at velfærdsbidraget er en langsigtet investering:
“Hvis jeg bliver bedre til at regne, vil jeg bedre kunne styre min økonomi, når jeg flytter hjemmefra. Så behøver mine forældre ikke at hjælpe mig økonomisk. Det er faktisk i deres egen interesse, for de vil jo spare penge i det lange løb.”
Hun kan dog ikke garantere, at pengene vil blive brugt som lovet.
“Men jeg har brug for dem, og da det ikke lige er mig at have et fritidsjob, bliver mine forældre altså nødt til at betale,” slutter hun.
