Foto: News Øresund, Wikipedia
Dansk Folkeparti oplever medlemsflugt og tilbagegang i meningsmålingerne, efter at et medlem er blevet politianmeldt for racisme. Flere mener, at partiet ikke længere er stuerent.
I lang tid så det ud til, at det kun kunne gå en vej for Dansk Folkeparti i meningsmålingerne, og det var ikke ned.
Men efter at en taler på partiets landsmøde sidste weekend udtalte sig stærkt generaliserende og nedsættende om indvandrere, ser det ud til, at Dansk Folkeparti er kommet i alvorlig modvind. I meningsmålingerne er partiets tilslutning faldet med mellem tre og fem procent, og en lang række medlemmer har meldt sig ud i protest.
Mand på gade kritisk
At udmeldingerne og racismeanmeldelsen har voldsom effekt på partiets kernevælgere, får RokokoPosten bekræftet, da avisens udsendte informerer en tilfældig mand på gaden i Struer, som har stemt på partiet ved de sidste syv kommunal- og folketingsvalg, om racismeanklagen.
“Du gode Gud, har nogen politianmeldt én fra Dansk Folkeparti for racisme? Men det betyder jo… at de ikke er stuerene længere! Ja, så vil jeg i hvert fald ikke stemme på dem igen, det er da helt sikkert,” siger manden på gaden.
Også blandt partiets medlemmer og folkevalgte har politianmeldelsen samt den massive kritik gjort stort indtryk. Preben Matthiasen var indtil i fredags byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Næstved, men har nu valgt at blive løsgænger.
“Jeg læste, at Zenia Stampe var rigtig sur over udtalelserne på landsmødet, og jeg så også en harmdirrende Facebook-opdatering fra David Trads, hvilket naturligvis gjorde stort indtryk. Men med politianmeldelsen var der ingen tvivl om, at bægeret var fuldt,” forklarer det tidligere byrådsmedlem, der nu overvejer en fremtid hos enten De Radikale eller Alternativet.
Ledelse lover moderation
Hos ledelsen af Dansk Folkeparti giver udviklingen også anledning til selvransagelse.
“Jeg må indrømme, at kritikerne denne gang virkelig har fået skovlen under os,” siger partiformand Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:
“Når de er så indignerede, at de melder os til politiet, er der ingen tvivl om, at det er alvor, og så må vi selvfølgelig moderere os. Mit eneste håb er, at ingen begynder at drage paralleller til 1930’ernes Tyskland eller skriver en indigneret leder i Politiken. Så er vi for alvor færdige.”
